Opskrift: Bicicletta Spritz cocktail med Campari og hvidvin

0 0
Opskrift: Bicicletta Spritz cocktail med Campari og hvidvin

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1.5 dl hvidvin
1 dl Campari
0.5 dl danskvand
1 skive citron
Is, masser

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Den klassiske italiensk cocktail fra 1930’erne minder ganske meget om Aperol Spritz. I en Bicicletta (cykel) skal der Campari i stedet for Aperol, og herefter er spørgsmålet, om du foretrækker at blande med bobler eller hvidvin…? Glæd dig til sommerens nye hyggespreder!

Læs mere om den forfriskende Bicicletta Spritz efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
1.5 dl hvidvin
1 dl Campari
0.5 dl danskvand
1 skive citron
Is, masser
4 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld ingredienserne i et højt, pænt glas og rør sammen

2
Færdig

Saluti!

Mere om Bicicletta Spritz og måden, du kan variere cocktailen på

Bicicletta betyder cykel på italiensk. Den klassiske cocktail siges at være opkaldt efter de muntre scenerier, der udspillede sig i 1930’erne, hvor ældre mænd slingrede hjem på cykel fra de lokale barer til deres utålmodigt ventende koner efter at have indtaget et antal af den yderst stimulerende drink.

Smagen i en Bicicletta minder ganske meget om den senere så populære Aperol Spritz. Let bitter, uhyre forfriskende, måske mest for voksne.

De fleste vil nok være enige om, at den klassiske cocktail eller drink bare hedder Bicicletta. Spritz er en senere tilføjelse. Men herefter ophører enigheden.

  • Nogle mener, at en ægte Bicicletta mixes af 2/3 Prosecco (bobler), 1/3 Campari, is og en skive citron.
  • Andre insisterer på en Bicicletta består af 2/3 hvidvin (Pinot Grigio), 1/3 Campari, is og en skive citron.
  • Atter andre tilføjer en hel del danskvand, hvilket gør smagen mildere og cykelturen mindre slingrevorn. Her kan blandingsforholdet være 1/6 Campari, 2/6 hvidvin og 3/6 danskvand.
  • Og så er der dem, der mener, at citronskiven skal være en skive appelsin.

Vi har smagt os frem og er nået frem til, at man i den ideelle Bicicletta kan smage både hvide druer og Campari, men uden at den bliver for tung – og at den gerne må boble en anelse, men ikke som sodavand. Vi er jo voksne mennesker med veludviklede smagsløg, ikke børn.

Derfor: 3/6 hvidvin (gerne Pinot Grigio), 2/6 Campari, 1/6 danskvand samt is og en citronskive. Basta!

Men prøv selv at eksperimentere og skriv gerne en kommentar, hvis du finder de vises sten.

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Ovnbagte rødbeder med fløde og parmesan
forrige
Opskrift: Ovnbagte rødbeder med fløde og parmesan (middagsret)
Ovnbagte rødbeder med fløde og parmesan
forrige
Opskrift: Ovnbagte rødbeder med fløde og parmesan (middagsret)

Tilføj Din Kommentar