Ingredienser
-
300 g peberfrugter
-
200 g cherrytomater
-
2 rødløg
-
2 fed hvidløg, knust
-
3 spsk. olivenolie
-
2 spsk. balsamico
-
1 spsk. salvie
-
0.5 tsk. chiliflager
-
0.5 tsk. salt
-
250 g pasta, tør vægt
Et par ord om vores opskrift
”Pasta con peperoni e pomodori al forno.” Så smukt kan det siges på italiensk. På dansk må vi nøjes med vores mere jordnære: Pasta med ovnbagte peberfrugter og tomater.
Pyt, vi skal jo ikke snakke med retten – den taler rigeligt for sig selv!
Når du bager peberfrugter og tomater i ovnen, opnår grøntsagerne en sødme, som de slet-slet ikke besidder i rå tilstand. Og netop grøntsagernes sødme, de bløde rødløg og blandingen af olivenolie, balsamico, hvidløg og salvie gør retten fuldendt. Det er italienernes særlige talent, at de lader årstidens gode, billige råvarer tale for sig selv.
Har du ikke salvie, kan du bruge tørret basilikum, oregano eller timian. Eller du kan drysse med frisk basilikum, når du serverer retten.
Jamen, mangler der ikke sovs? tænker du måske. Bliver det ikke tørt? Svaret er nej og nej. Bagningen i ovnen får peberfrugter, tomater og løg til at afgive en mængde skønne safter, der er rigelige til at fedte samtlige pastaer ind i velsmag.
Hvis du ikke vil undvære kød, kan du riste noget kylling eller hakket kød i en gryde og blande med de ovnbagte grøntsager. Du kan naturligvis også drysse retten med lidt friskrevet parmesan.
Her på Spicy Twist synes vi imidlertid, at den enkle ret – pasta med ovnbagte peberfrugter og tomater – hviler i sig selv. Du behøver ikke at tilføre noget som helst for at få en fuldt tilfredsstillende smagsoplevelse.
Ingredienser
300 g peberfrugter | |
200 g cherrytomater | |
2 rødløg | |
2 fed hvidløg, knust | |
3 spsk. olivenolie | |
2 spsk. balsamico | |
1 spsk. salvie | |
0.5 tsk. chiliflager | |
0.5 tsk. salt | |
250 g pasta, tør vægt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær peberfrugterne i lange strimler, halvér tomaterne, snit rødløg i tynde både |
2
Færdig
|
Bland alle ingredienser (minus pasta) grundigt sammen i et ovnfast fad |
3
Færdig
|
Bag grøntsagerne 25 minutter på næstnederste rille i en 220 grader varm ovn |
4
Færdig
|
Kog pastaen efter anvisningerne og bland med de ovnbagte grøntsager |
5
Færdig
|
Servér rygende varmt af dybe tallerkener |