Ingredienser
-
1.5 kg mellemstore bagekartofler
-
1 dl olivenolie
-
400 g markchampignon
-
3 porrer
-
1 spsk æbleeddike
-
1 spsk tørret basilikum
-
1 spsk oregano
-
2 tsk salt
-
1 tsk chiliflager
-
1 hvidløg
-
Pynt
-
Frisk basilikum
Et par ord om vores opskrift
Hvis du i forvejen er fan af grøn mad, vil du elske ovnbagte kartofler med vegetarfyld, der er fuld af milde, gode smage.
Hvis du – eller dine medspisere – er mere til kød, er disse bagte kartofler en blid mellemvare, fordi de stegte champignoner på toppen er ret kødagtige i smag og konsistens.
Du skal først og fremmest bruge mellemstore bagekartofler. De skal prikkes dybt med en gaffel, hvorefter bagetiden er 1 time ved 200 grader varmluft. Hvis kartoflerne er mindre, skal de måske kun have 50 minutter. Hvis det er meget store bagekartofler, bliver bagetiden nok snarere 75 minutter.
Imens kartoflerne bager og bliver møre, er der god tid til at lave fyldet.
Fyldet består delvis af markchampignon, der skæres i kvarte og steges med lidt salt. Svampene skal stege så længe, du orker. Mindst 20 minutter. Ideen er dræne svampene fuldstændigt for vand og stege dem pænt brune, så de får smag, farve og konsistens som kød.
En anden del af fyldet er porrer, som skal steges næsten møre i masser af olivenolie og lidt eddike. Når kartoflerne er bagt færdige, skæres de igennem, kødet skrabes ud og blandes med porrer, krydderier og hvidløg. Blandingen varmes igennem og øses tilbage i de halve kartoffelskaller. Øverst anbringer du de stegte markchampignon.
Skru ovnen op på 225 grader. De halve, fyldte kartofler skal nu have 10 minutter for at blive gennemvarme.
Som du kan se, er det ingen hurtig ret. Du kommer let til at bruge det meste af halvanden time i køkkenet. Vi synes, smagen er det hele værd – men lav kun bagte kartofler med vegetarfyld en dag, hvor du har lyst til at hygge dig i køkkenet uden stress og jag.
Se også vores opskrift på bagte kartofler med fyld (blandt andet bacon).
Ingredienser
1.5 kg mellemstore bagekartofler | |
1 dl olivenolie | |
400 g markchampignon | |
3 porrer | |
1 spsk æbleeddike | |
1 spsk tørret basilikum | |
1 spsk oregano | |
2 tsk salt | |
1 tsk chiliflager | |
1 hvidløg | |
Pynt |
|
Frisk basilikum |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Vask bagekartoflerne og fjern evt. ‘øjne’ og dimser |
2
Færdig
|
Prik en masse huller dybt ind i kartoflerne med en gaffel |
3
Færdig
|
Bag kartoflerne 1 time ved 200 grader varmluft |
4
Færdig
|
Imens laver du fyldet:Varm lidt af olien op på en pande ved middelvarme, drys en anelse salt i og steg de rensede champignon, der er skåret i kvarte - steg mindst 20 minutter, gerne længere, til svampene er brune og skrumpet godt ind - sæt champignonerne til side |
5
Færdig
|
Hæld resten af olien på panden og steg de skiveskårne porrer, til de falder lidt sammen og er næsten møre |
6
Færdig
|
Skær de bagte kartofler midt igennem, skrab kartoffelkødet ud med en ske og mos det med en gaffel |
7
Færdig
|
Hæld kartoffelkødet ned til porrerne, tilsæt de øvrige ingredienser og varm igennem |
8
Færdig
|
Øs porreblandingen tilbage i de halve kartoffelskaller og anbring champignonerne øverst |
9
Færdig
|
Varm kartoflerne 10 minutter ved 225 grader |
10
Færdig
|
Pynt med frisk basilikum |