• Forside
  • Aftensmad
  • Opskrift: Laksa – malaysisk kokos/karry-suppe med nudler og rejer

Opskrift: Laksa – malaysisk kokos/karry-suppe med nudler og rejer
En favorit i Sydøstasien både blandt de lokale og turister

0 0
Opskrift: Laksa – malaysisk kokos/karry-suppe med nudler og rejer

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
200 g risnudler
16 kæmperejer
4 æg
1 bdt. forårsløg
1 bdt. koriander
1 lime skåret i både
Suppe og fyld
1 squash
1 løg
6 dl hønsebouillon
1 ds. kokosmælk (ikke light)
Fiskesovs
Limesaft
Sukker
Laksa-pasta
5 ansjoser
50 g pinjekerner
20 g frisk ingefær
2 fed hvidløg
1 spsk. tamarind-pasta (eller limeskal)
2 tsk. sorte peberkorn
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
2 tsk. gurkemeje
2 tsk. brunt sukker
3 spsk. olie

Ingredienser

  • Suppe og fyld

  • Laksa-pasta

Et par ord om vores opskrift

Del

Laksa er en krydret suppe (eller sovs) med nudler og andre gode sager. I Malaysia, Indonesien og Singapore rangerer laksa som en af de mest elskede retter blandt både de lokale sydøstasiater og de mange turister i området.

Måske stammer laksa helt tilbage fra 1300-tallet. Dengang som nu kom kinesiske handelsmænd vidt omkring i landene syd for Riget i Midten og blandede sig med den lokale befolkning, hvorefter nye spændende madretter opstod. Ordet laksa menes dog at stamme fra persisk med betydningen ’nudler’.

En laksa kan bestå af mange ting, men altid nudler og suppe eller sovs. Når suppen er kogt med kokos, som her, kaldes retten laksa lemak.

Fyldet i en laksa vil typisk bestå af en proteinholdig råvare som fisk, skaldyr, kylling eller tofu. Hertil kommer et antal grøntsager og krydderurter, der afhænger af udvalget og årstiden i lokalområdet.

Hjemmelavet laksa-pasta

I velassorterede asiatiske supermarkeder kan man købe industrifremstillet laksa-pasta, og det smager sikkert fortrinligt. Men her og nu skal vi naturligvis fremstille vores egen pasta – og det er faktisk ganske nemt, selv om listen over ingredienser er alenlang.

Laksa-pastaen er rettens omdrejningspunkt. Det er den, der giver smagen til suppen og dens ofte lidt grynede konsistens.

Som du næsten kan gætte dig til, findes der hundredvis, hvis ikke tusindvis af opskrifter på laksa-pasta. I nogle områder ønsker man at give sin laksa et udpræget syrligt twist, i andre går man mere efter en dyb, rund, karryagtig smag, der spiller fantastisk sammen med kokosmælken. Det er sidstnævnte udgave, vi er på jagt efter.

Vi skal være ærlige og indrømme, at vi ikke havde adgang til et par af de ingredienser, der oftest benyttes i en laksa-pasta. Tørrede rejer erstattede vi med ansjoser. I stedet for candlenuts brugte vi pinjekerner. Og da vi havde et glas dejligt syrlig tamarind-pasta stående i køleskabet, droppede vi pulveriseret citrongræs og limeblade (revet limeskal er også en mulighed). Frisk gurkemeje er blevet til tørret gurkemeje, og de hidsige røde chilier er udgået til fordel for knuste sorte peberkorn, som giver suppen en varm dybde.

Som sagt skal du ikke lade dig afskrække af de mange ingredienser. Laksa-pastaen tager kun 10-15 minutter at fremstille fra bunden, og så er du allerede næsten halvt i mål.

Et par små fif, der letter arbejdet

Der er mange små processer, der lige skal klares, før din laksa er klar til servering. Der skal koges rejer. Der skal laves bouillon. Der skal koges æg. Der skal koges nudler. Desuden skal der som sagt laves laksa-pasta, rives squash og løg, koges suppe, pyntes af…

Her er to fif, der letter arbejdet en smule:

  1. Læg de rå rejer i den mængde vand, der skal bruges til bouillon. Når vandet kommer i kog, er rejerne færdige, og vandet kan hældes over bouillonterningerne. To fluer med ét smæk.
  2. Læg æggene i den mængde vand, der skal bruges til at koge nudler i. Når vandet kommer i kog, skal æggene have 5 minutter (og herefter over i koldt vand), og du kan nu bruge det kogende vand til nudlerne. To fluer med ét smæk.

VIGTIGT! Lad dig ikke styre for stramt af opskriften. I en laksa lemak handler det egentlig bare om at lave en rar kokos/karry-suppe (som du nu kan lide den slags), som du hælder over nogle kogte nudler og pynter med lækre ting som rejer (eller stegt kylling eller sprødstegt tofu), smilende æg og koriander.

Se også vores opskrift på malaysisk curry med mørbrad og blomkål

Ingredienser

Antal personer:
200 g risnudler
16 kæmperejer
4 æg
1 bdt. forårsløg
1 bdt. koriander
1 lime skåret i både
Suppe og fyld
1 squash
1 løg
6 dl hønsebouillon
1 ds. kokosmælk (ikke light)
Fiskesovs
Limesaft
Sukker
Laksa-pasta
5 ansjoser
50 g pinjekerner
20 g frisk ingefær
2 fed hvidløg
1 spsk. tamarind-pasta (eller limeskal)
2 tsk. sorte peberkorn
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
2 tsk. gurkemeje
2 tsk. brunt sukker
3 spsk. olie
3 fra 3 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken – hold dem lune

2
Færdig

Kog de rå rejer 1-2 minutter, til de akkurat bliver lyserøde

3
Færdig

Læg æggene i koldt vand, bring i kog og kog 5 minutter – herefter i koldt vand

4
Færdig

Hak forårsløg og koriander groft (hver for sig) til pynt, skær lime i både

5
Færdig

Riv squash og løg groft; lav hønsebouillon

6
Færdig

Laksa-pasta

Hak ansjoserne fint

7
Færdig

Knus pinjekernerne i en morter

8
Færdig

Riv ingefær og hvidløg

9
Færdig

Knus peber, spidskommen og korianderfrø til pulver

10
Færdig

Rør alle pasta-ingredienser (minus olie) sammen

11
Færdig

Suppen

Sæt olien over ved middelvarme i en tykbundet gryde

12
Færdig

Tilsæt laksa-pasta og lad stege med 1 minut – pas på, den brænder let på

13
Færdig

Tilsæt revet squash og løg og steg med 1-2 minutter, mens du skraber grydens bund ren

14
Færdig

Tilsæt hønsebouillon og kokosmælk og lad suppen småkoge 10 minutter uden låg

15
Færdig

Smag suppen til med fiskesovs, limesaft og sukker

16
Færdig

Servering

Fordel de kogte nudler i serveringsskåle og hæld suppe over

17
Færdig

Pynt med rejer, forårsløg, smilende æg, frisk koriander og limebåde

18
Færdig

Spis gerne med pinde og ske

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Cremet pasta med laks og fennikel
forrige
Opskrift: Cremet pasta med laks og fennikel
Italiensk fyldt helstegt mørbrad på grill
næste
Opskrift: Italiensk fyldt helstegt mørbrad på grill
Cremet pasta med laks og fennikel
forrige
Opskrift: Cremet pasta med laks og fennikel
Italiensk fyldt helstegt mørbrad på grill
næste
Opskrift: Italiensk fyldt helstegt mørbrad på grill

Tilføj Din Kommentar