Ingredienser
-
4 kyllingebryster
-
1 portion Spicy Twist barbecuemarinade
-
1 bdt. hvide asparges
-
1 bdt. grønne asparges
-
Purløgsmayo
-
2 bdt. purløg
-
1 dl solsikkeolie
-
1 tsk. dijonsennep
-
1 tsk. god eddike
-
0.5 tsk. salt, peber
-
1 æg
Et par ord om vores opskrift
Når forårsaftenerne bliver lune nok til at grille, er det bare med at komme i gang. Der er så mange af forårets sprøde råvarer, der smager fantastisk med den let røgede smag fra de glødende grillkul. Blandt andet asparges!
Asparges på grill er næsten lettere end at koge dem. Hvide asparges skal bare have i alt 6 minutter over direkte varme, mens grønne asparges skal have 2 minutter. Hvor svært kan det være?
Vi bruger en kuglegrill, hvor de glødende kul (briketter) placeres i den ene halvdel, så den anden halvdel er klar til indirekte grillning.
Kyllingebrysterne skal nemlig først have 15 minutters indirekte varme, før de lige steges sprøde direkte over kullene.
Inden da har du lige marineret kyllingekødet 1 time i Spicy Twists skønne, runde barbecuemarinade. Den kan du røre sammen på et øjeblik.
Grillet kyllingebryst og grillede asparges udgør et let og elegant forårsmåltid. Servér friskbagt brød til, for eksempel disse nemme kuvertbrød.
Ingredienser
4 kyllingebryster | |
1 portion Spicy Twist barbecuemarinade | |
1 bdt. hvide asparges | |
1 bdt. grønne asparges | |
Purløgsmayo |
|
2 bdt. purløg | |
1 dl solsikkeolie | |
1 tsk. dijonsennep | |
1 tsk. god eddike | |
0.5 tsk. salt, peber | |
1 æg |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag kyllingen ud af køleskabet 1 time før grillning |
2
Færdig
|
Rør barbecuemarinaden og smør kyllingebrysterne godt ind |
3
Færdig
|
Skær enderne af de hvide asparges og skræl dem |
4
Færdig
|
Bræk enderne af de grønne asparges |
5
Færdig
|
Klip purløg i små stykker og blend med olie, sennep, eddike, salt og peber |
6
Færdig
|
Slå ægget ud i en røreskål og hæld purløgsolien over |
7
Færdig
|
Stik stavblenderen ned til æg og olie og blend, indtil konsistensen er perfekt |
8
Færdig
|
Steg kyllingebrysterne møre 15 minutter på indirekte grill |
9
Færdig
|
Steg kyllingebrysterne sprøde 5 minutter på direkte grill |
10
Færdig
|
Steg de hvide asparges 3 minutter på hver side på direkte grill |
11
Færdig
|
Steg de grønne asparges 1 minut på hver side på direkte grill |
12
Færdig
|
Servér lune asparges med purløgsmayo og den grillede kylling |