Opskrift: Ægte italiensk calzone – indbagt pizza
med mozzarella, skinke og champignon

0 0
Opskrift: Ægte italiensk calzone – indbagt pizza

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Pizzadej
20 g gær
3.5 dl vand
2 spsk. olivenolie
500 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
Tomatsovs
1 ds flået tomat
1 rød peber
1 gulerod
1 spsk. olivenolie
2 spsk. ketchup
Fyld
12 pæne champignon
400 g revet mozzarella
200 g skinkestrimler
Oregano

Calzone er alle børn og barnlige sjæles yndlingspizza

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Pizzadej

  • Tomatsovs

  • Fyld

Et par ord om vores opskrift

Del

Der er noget magisk ved at få serveret en calzone. Først ligger den appetitlige, buttede tingest bare dér på tallerkenen og ser lækker ud. Så skærer du hul, den smeltede ost flyder ud, og så rammer de fristende pizzadufte dine næsebor. Mmmm.

Det er som at få en herlig overraskelse og en skøn pizza på én gang. Derfor er calzone alle børn og barnlige sjæles yndlingspizza.

Calzone er en indbagt pizza, og du kan selvfølgelig fylde alt muligt i sådan én. I Napoli, hvor calzone stammer fra, putter man en god salami og flere forskellige slags ost. På vores breddegrader foretrækker nogle deres calzone indbagt med kødsovs. Men her på Spicy Twist synes vi, at en RIGTIG calzone er med mozzarella, skinkestrimler og champignon.

For at få den velkendte sprøde, brune brødskorpe bager vi pizzaen midt i ovnen på en bagesten under grill (275 grader). Bagestenen skal varmes op sammen med ovnen, så den er glohed, når den ubagte pizza sættes på – på den måde bliver pizzaen sprød både ovenpå og nedenunder. Hvis du ikke har bagesten, så varm en bageplade op og læg pizzaen på. Under grill skal pizzaen kun bages 4-5 minutter – hold godt øje!

Selvfølgelig skal der også tomatsovs til. Men den putter vi først på bagefter. Derfor har vi lavet en mild, rå tomatsovs, der smager som hos pizzeriaet henne om hjørnet.

Til sidst drysser vi med tørret oregano, pizzakrydderiet over alle pizzakrydderier.

Ingredienser

Antal personer:
Pizzadej
20 g gær
3.5 dl vand
2 spsk. olivenolie
500 g mel
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
Tomatsovs
1 ds flået tomat
1 rød peber
1 gulerod
1 spsk. olivenolie
2 spsk. ketchup
Fyld
12 pæne champignon
400 g revet mozzarella
200 g skinkestrimler
Oregano
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Du kan lave dejen lang tid i forvejen og opbevare den i køleskabet

2
Færdig

Opløs gæren i vandet og ælt først mel og olie, så salt og sukker i

3
Færdig

Når dejen slipper bordet, sæt den til hævning 1 time

4
Færdig

Form dejen til 4 store boller, der nu skal hæve 30 minutter

5
Færdig

Imens laver du tomatsovsen:
- blend tomat, peberfrugt og gulerod til en fin masse, hæld i en sigte og lad dryppe af i mindst 20 minutter
- rør tomatmassen med olie og ketchup

6
Færdig

Skær champignonerne i tynde skiver, bred ud på køkkenrulle, drys med lidt salt og lad dem afgive væde i mindst 20 minutter

7
Færdig

Vend dejbollerne i mel og rul dem ud til pizzabunde

8
Færdig

Læg pizzabundene på bagepapir, så er det lettere at få træspatlen ind under og transportere ind og ud ad ovnen

9
Færdig

Fordel ost, skinke og champignonskiver på den ene halvdel af en pizzabund, fold den anden halvdel hen over og tryk sammenføjningen sammen med fingrene

10
Færdig

Bag 4-5 minutter (gerne på en bagesten) midt i ovnen under grill

11
Færdig

Servér den rygende varme calzone med en klat tomatsovs og et drys oregano på toppen

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita
forrige
Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita
Opskrift: Flanksteak på pande
næste
Opskrift: Flanksteak på pande
Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita
forrige
Opskrift: Den originale margarita & frozen margarita
Opskrift: Flanksteak på pande
næste
Opskrift: Flanksteak på pande

Tilføj Din Kommentar