Opskrift: Cassoulet med kylling og bacon
- hvide bønner og rosévin

0 0
Opskrift: Cassoulet med kylling og bacon

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
500 g tørrede, hvide bønner
0.5 dl olivenolie
150 g bacon
1 kg kylling med ben (fx lår eller overlår)
4 gulerødder
2 store løg
4 fed hvidløg
1 dusk/spsk. frisk/tørret timian
2 tsk. salt, peber
2 dl rosévin
8 dl vand

Velsmagende sydfransk bonderet, der kan spises året rundt

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

I Languedoc-provinsen i det sydlige Frankrig er man efter sigende mestre for denne voldsomt velsmagende gryderet, hvor hovedingrediensen er hvide bønner og forskellige former for kød. Og vin.

Bestiller du en traditionel cassoulet i Frankrig, vil de kogte bønner med stor sandsynlighed være ledsaget af confit de canard (confiteret and) og nogle små tykke pølser lavet på svin. Samt eventuelt saltet, røget gris. Måske også et stykke gås, hvis bølgerne går højt. Det er mad, der nærer og mætter, også i dén grad.

Den udgave af cassoulet, som vi præsenterer her i opskriften, er lettere, hurtigere, billigere og en anelse sundere. Men den findes skam også hjemme i Frankrig under navnet cassoulet au poulet: Cassoulet med kylling (og bacon).

Bacon er måske ikke decideret sundt (ud over for livskvaliteten), men der skal kun en smule i retten for at give det røgede strejf, som pølserne ellers giver.

De mest gængse grøntsager i cassoulet er løg, hvidløg og gulerødder. Samt en god dusk timian (eller en spsk. tørret timian). Du kan også bruge blegselleri og tomater.

Vinen i retten kan være hvidvin eller rosé, du bestemmer selv. Vi foretrækker rosé, fordi den samtidig smager så dejligt til.

De hvide bønner er et kapitel for sig. Der er mange valgmuligheder i butikkerne, både tørrede og færdigkogte på dåse. Vælg den type, du foretrækker.

Fordi cassoulet er en bonderet, har vi valgt de billige, tørrede bønner, som lige skal udblødes natten over i rigeligt med vand. Næste dag kasseres vandet, og bønnerne, der nu er svulmet op til dobbelt størrelse, koges med i retten i 1 time.

Vælger du kogte bønner på dåse, skal retten kun snurre 45 minutter.

Servér cassoulet med et glas rosévin og godt brød, fx verdens bedste grydebrød.

Ingredienser

Antal personer:
500 g tørrede, hvide bønner
0.5 dl olivenolie
150 g bacon
1 kg kylling med ben (fx lår eller overlår)
4 gulerødder
2 store løg
4 fed hvidløg
1 dusk/spsk. frisk/tørret timian
2 tsk. salt, peber
2 dl rosévin
8 dl vand
3 fra 10 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

10 timer inden tilberedning sættes bønnerne i blød i rigeligt vand - de svulmer op til dobbelt størrelse - herefter kasseres vandet

2
Færdig

Varm en god, tykbundet gryde op ved halvhøj varme og steg først bacon skåret i små stykker - det skal ikke blive helt sprødt - fisk op

3
Færdig

Brun kyllingestykkerne grundigt af på alle sider - fisk op

4
Færdig

Steg de grofthakkede grøntsager nogle minutter, til løgene begynder at blive blanke

5
Færdig

Tilsæt krydderier og kog gryden af med vin, så du kan skrabe evt. stegerester på bunden fri

6
Færdig

Hæld bacon og kylling tilbage i gryden sammen med de udblødte bønner

7
Færdig

Hæld vand ved, så det lige dækker - bring i kog - og lad retten småsimre under låg i 60 minutter

8
Færdig

Servér af dybe tallerkner og dup væden op med godt brød

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Affogato - skøn italiensk isdessert
forrige
Opskrift: Affogato – skøn italiensk isdessert
Opskrift: Hjemmelavet jordbæryoghurt
næste
Opskrift: Hjemmelavet jordbæryoghurt
Opskrift: Affogato - skøn italiensk isdessert
forrige
Opskrift: Affogato – skøn italiensk isdessert
Opskrift: Hjemmelavet jordbæryoghurt
næste
Opskrift: Hjemmelavet jordbæryoghurt

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here