Opskrift: Hjemmelavet jordbæryoghurt
med lynhurtig kokosgranola

0 0
Opskrift: Hjemmelavet jordbæryoghurt

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Jordbæryoghurt
600 g jordbær
6 spsk. sukker
300 g græsk yoghurt
Kokosgranola
1 dl havregryn
1 dl mandler, grofthakket
1 dl kokosmel
3 spsk. honning

Yoghurt med friske jordbær er et populært indslag på brunchbordet og som dessert

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Jordbæryoghurt

  • Kokosgranola

Et par ord om vores opskrift

Del

Jordbæryoghurt er en af klassikerne fra supermarkedets kølemontre. Alle børn og barnlige sjæle elsker den bløde, søde yoghurt med den lette smag af jordbær. Især med noget knas på toppen.

Men mellem os sagt: Hvor mange jordbær skal vi gætte på, at der gemmer sig i den industrifremstillede yoghurt? Ikke særligt mange, vel…

Prøv at forestille dig, hvor meget bedre en hjemmelavet jordbæryoghurt smager, når du blander en portion græsk yoghurt med dobbelt så mange jordbær. Det er en helt ny oplevelse i munden, og kun ét ord kan beskrive den: MUMS!

Hjemmelavet jordbæryoghurt tager højst 10 minutter at lave. Du blender jordbærrene med lidt sukker og rører ud i den græske yoghurt. Finito, bambino.

Vi valgte at servere jordbæryoghurten i små glas, og for at give den et lidt funky look startede vi med at hælde en smule af de blendede jordbær I bunden af glassene. Herefter hældte vi jordbæryoghurten oveni.

Som drys på jordbæryoghurt kan du bruge kammerjunker, mysli, knuste makroner, whatever – eller du kan lave en lynhurtig kokosgranola med mandler, havregryn, honning og kokos. Det smager fortryllende og knaser dejligt.

Hjemmelavet jordbæryoghurt med kokosgranola er et sikkert hit på brunchbordet, til fødselsdagsmorgenmaden eller som dessert.

Du kan lave både jordbæryoghurten og granolaen dagen i forvejen, men drys først granolaen på yoghurten i sidste øjeblik før servering.

Ingredienser

Antal personer:
Jordbæryoghurt
600 g jordbær
6 spsk. sukker
300 g græsk yoghurt
Kokosgranola
1 dl havregryn
1 dl mandler, grofthakket
1 dl kokosmel
3 spsk. honning
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Blend jordbær og sukker - gem evt. en smule af blandingen til serveringen

2
Færdig

Rør de blendede jordbær i yoghurten

3
Færdig

På en tør pande steger du havregryn og mandelstykker, til havregrynene begynder at blive let lysebrune

4
Færdig

Tilsæt kokosmel og honning og steg med 1-2 minutter - hæld straks granolaen over på en flad tallerken, hvor den kan køle af i ét lag

5
Færdig

Anret i pæne portionsglas med lidt blendede jordbær nederst, jordbæryoghurt ovenpå og et solidt drys kokosgranola på toppen

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Cassoulet med kylling og bacon
forrige
Opskrift: Cassoulet med kylling og bacon
Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing
næste
Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing
Opskrift: Cassoulet med kylling og bacon
forrige
Opskrift: Cassoulet med kylling og bacon
Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing
næste
Opskrift: Nektarinsalat med honningdressing

Tilføj Din Kommentar