Opskrift: En vegansk chili sin carne med borlotti-bønner
med borlotti-bønner og kakao

0 0
Opskrift: En vegansk chili sin carne med borlotti-bønner

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
300 g borlotti-bønner, tør vægt
1 chili
1 rød peberfrugt
2 rødløg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
3 spsk. olie
3 laurbærblade
1 spsk. kakao
1 spsk. spidskommen, knust
1 spsk. korianderfrø, knust
2 kanelstænger
2 tsk. salt
3 dl vand
1 ds. flået tomat
100 g tomatpuré
Koriander til pynt

Du kan bruge alle slags bønner i denne chili sin carne

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Borlotti-bønner menes at stamme fra Colombia, men som navnet antyder, er denne særlige bønnesort i dag meget populær i Italien.

Herhjemme fås borlotti-bønner i velassorterede supermarkeder og helsekostforretninger, og der er god grund til at hamstre en pose eller tre. For borlotti-bønner er fyldt med proteiner, vitaminer, fibre, jern, magnesium og zink.

I denne chili sin carne (chili uden kød) kan du dog sagtens erstatte borlotti-bønnerne med fx kidney beans, brune eller hvide bønner. Eller kikærter i en snæver vending.

Tørrede bønner skal opblødes 10-12 timer før kogning, og det anbefales at smide både opblødningsvand og kogevand væk. Borlotti-bønner skal koges mellem 45 og 60 minutter, men vi nøjes med den korte kogetid, fordi bønnerne bagefter skal koge videre i gryderetten. Bønnerne bevarer deres smukke form og et let bid.

Chili con carne stammer oprindeligt fra Mexico, og her bruger man mørk chokolade som smagsgiver. Den vigtigste bestanddel i mørk chokolade er som bekendt kakao, så vi ’nøjes’ med at tilsætte kakao. På den måde opnår vi den fyldige smag uden samtidig at pladre unødvendig sukker og fedtstof i retten.

Se også vores opskrift på chili sin carne med plantefars.

Denne chili sin carne er vegansk og kan sagtens serveres med fx quinoa eller ris og en skål guacamole. Du kan også bage en pladefuld dejlige kuvertbrød, men i vores opskrift indgår yoghurt i dejen. Går det?

Ingredienser

Antal personer:
300 g borlotti-bønner, tør vægt
1 chili
1 rød peberfrugt
2 rødløg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
3 spsk. olie
3 laurbærblade
1 spsk. kakao
1 spsk. spidskommen, knust
1 spsk. korianderfrø, knust
2 kanelstænger
2 tsk. salt
3 dl vand
1 ds. flået tomat
100 g tomatpuré
Koriander til pynt
3 fra 11 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Sæt bønnerne i blød i masser af vand i 10-12 timer – kassér vandet – kog bønnerne i frisk vand 45 minutter – kassér også dette vand

2
Færdig

Hak chilien fint og snit de øvrige grøntsager i små tern

3
Færdig

Steg grøntsagerne i olien, til løgene begynder at blive blanke

4
Færdig

Tilsæt kakao og krydderier og steg med 1 minut

5
Færdig

Tilsæt bønner og de øvrige ingredienser (minus frisk koriander) og småkog retten 40 minutter under låg

6
Færdig

Servér chili sin carne af dybe tallerkener med et drys koriander

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Salat med blomkål og mandler
forrige
Opskrift: Salat med blomkål og mandler
Opskrift: Den originale Planter’s punch
næste
Opskrift: Den originale Planter’s punch
Opskrift: Salat med blomkål og mandler
forrige
Opskrift: Salat med blomkål og mandler
Opskrift: Den originale Planter’s punch
næste
Opskrift: Den originale Planter’s punch

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here