Ingredienser
-
1 kg svinekæber
-
4 tsk. salt
-
4 tsk. timian
-
2 tsk. peberkorn
-
200 g svinefedt
-
Blomkålsmousse
-
1 blomkålshoved
-
2 dl vand
-
3 spsk. cremefraiche 38%
-
0.5 tsk. salt
-
0.5 muskatnød, revet
-
Persille til pynt
Et par ord om vores opskrift
Det er selvfølgelig de geniale madkunstnere, franskmændene, der har fundet på confit. At confitere betyder egentlig at konservere madvarer, så de bedre kan gemmes.
Mest kendt er confit de canard, confiterede andelår, som først skal saltes og krydres grundigt og bagefter koges længe ved svag varme (90 grader) i flydende andefedt. Efterfølgende kan de usandsynligt lækre lårbasser gemmes i lang tid under det størknede andefedt.
Confitering som konserveringsmiddel uden E-stoffer omfatter også langsom kogning af frugter i sukkerlage til skønne desserter.
Confiterede svinekæber skal i princippet behandles som andelår, men her får du en metode, der på langt kortere tid giver næsten samme resultat: Perfekt møre svinekæber med den helt rigtige, let salte og krydrede smag plus en lækker stegeskorpe. Meningen med disse svinekæber er dog, at de skal spises med det samme, ikke gemmes.
I stedet for 1 kilo andefedt eller svinefedt til kogning har vi kun brugt 200 g svinefedt (fx en rest fra stegning af bacon eller stegt flæsk – eller et bæger fedt fra supermarkedet) til at smøre svinekæberne ind i. De bliver ikke kogt i fedtet, kun ovnstegt, og alt fedtet ligger tilbage bagefter. De confiterede svinekæber er derfor en ret mager spise.
Med denne metode behøver du ikke afpudse svinekæberne. Hinden, der normalt skal fjernes, bliver lige så mør som kødet og er med til at holde sammen på stykkerne.
Som tilbehør foreslår vi en let blomkålsmousse, som du også får opskrift på, samt måske et fadfuld sesamkartofler.
Ingredienser
1 kg svinekæber | |
4 tsk. salt | |
4 tsk. timian | |
2 tsk. peberkorn | |
200 g svinefedt | |
Blomkålsmousse |
|
1 blomkålshoved | |
2 dl vand | |
3 spsk. cremefraiche 38% | |
0.5 tsk. salt | |
0.5 muskatnød, revet | |
Persille til pynt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Tag svinekæberne ud af køleskabet og læg dem i et ildfast fast |
2
Færdig
|
Knus salt, timian og peber til fint støv i morteren |
3
Færdig
|
Smør svinekæberne ind i krydderierne og marinér i mindst 3 timer |
4
Færdig
|
Hæld evt. kødsaft, der er trukket ud af svinekæberne, fra |
5
Færdig
|
Smør svinekæberne ind i fedtet og læg dem tilbage i fadet med de hvide hinder opad |
6
Færdig
|
Bag svinekæberne 2 timer midt i en 150 grader varm ovn |
7
Færdig
|
Vend svinekæberne og giv dem 30 minutter til |
8
Færdig
|
Damp blomkålsbuketter i vandet i 10 minutter under låg - gem 1 dl kogevand |
9
Færdig
|
Blend alle ingredienser til blomkålsmousse, drys med persille og servér straks med de lune svinekæber |