Opskrift: Confiterede svinekæber på den nemme måde

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kg svinekæber
4 tsk. salt
4 tsk. timian
2 tsk. peberkorn
200 g svinefedt
Blomkålsmousse
1 blomkålshoved
2 dl vand
3 spsk. cremefraiche 38%
0.5 tsk. salt
0.5 muskatnød, revet
Persille til pynt

Opskrift: Confiterede svinekæber på den nemme måde

med blomkålsmousse

Perfekt mørt, let salt kød med dejlig stegeskorpe

Ingredienser

  • Blomkålsmousse

Et par ord om vores opskrift

Del

Det er selvfølgelig de geniale madkunstnere, franskmændene, der har fundet på confit. At confitere betyder egentlig at konservere madvarer, så de bedre kan gemmes.

Mest kendt er confit de canard, confiterede andelår, som først skal saltes og krydres grundigt og bagefter koges længe ved svag varme (90 grader) i flydende andefedt. Efterfølgende kan de usandsynligt lækre lårbasser gemmes i lang tid under det størknede andefedt.

Confitering som konserveringsmiddel uden E-stoffer omfatter også langsom kogning af frugter i sukkerlage til skønne desserter.

Confiterede svinekæber skal i princippet behandles som andelår, men her får du en metode, der på langt kortere tid giver næsten samme resultat: Perfekt møre svinekæber med den helt rigtige, let salte og krydrede smag plus en lækker stegeskorpe. Meningen med disse svinekæber er dog, at de skal spises med det samme, ikke gemmes.

I stedet for 1 kilo andefedt eller svinefedt til kogning har vi kun brugt 200 g svinefedt (fx en rest fra stegning af bacon eller stegt flæsk – eller et bæger fedt fra supermarkedet) til at smøre svinekæberne ind i. De bliver ikke kogt i fedtet, kun ovnstegt, og alt fedtet ligger tilbage bagefter. De confiterede svinekæber er derfor en ret mager spise.

Med denne metode behøver du ikke afpudse svinekæberne. Hinden, der normalt skal fjernes, bliver lige så mør som kødet og er med til at holde sammen på stykkerne.

Som tilbehør foreslår vi en let blomkålsmousse, som du også får opskrift på, samt måske et fadfuld sesamkartofler.

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Tag svinekæberne ud af køleskabet og læg dem i et ildfast fast

2
Færdig

Knus salt, timian og peber til fint støv i morteren

3
Færdig

Smør svinekæberne ind i krydderierne og marinér i mindst 3 timer

4
Færdig

Hæld evt. kødsaft, der er trukket ud af svinekæberne, fra

5
Færdig

Smør svinekæberne ind i fedtet og læg dem tilbage i fadet med de hvide hinder opad

6
Færdig

Bag svinekæberne 2 timer midt i en 150 grader varm ovn

7
Færdig

Vend svinekæberne og giv dem 30 minutter til

8
Færdig

Damp blomkålsbuketter i vandet i 10 minutter under låg - gem 1 dl kogevand

9
Færdig

Blend alle ingredienser til blomkålsmousse, drys med persille og servér straks med de lune svinekæber

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Østrigsk æblekage (Apfelstrudel)
forrige
Opskrift: Østrigsk æblekage (Apfelstrudel)
Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne
næste
Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne
Opskrift: Østrigsk æblekage (Apfelstrudel)
forrige
Opskrift: Østrigsk æblekage (Apfelstrudel)
Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne
næste
Opskrift: Maskeret blomkål i det grønne

Tilføj Din Kommentar