Ingredienser
-
1 broccoli
-
3 spsk. olie
-
250 g champignoner
-
2 gulerødder
-
1 bdt. forårsløg
-
Sovs
-
30 g ingefær, revet
-
2 fed hvidløg, revet
-
1 dl vand
-
3 spsk. østerssovs
-
2 spsk. soya
-
1 spsk. majsstivelse
Et par ord om vores opskrift
Panlasang pinoy betyder noget i retning af filippinsk smag. Der findes en populær madblog med dette navn, og opskriften her har hentet megen inspiration fra denne filippinske blog.
De milde, rare smage kunne dog lige så godt minde om noget fra det thailandske eller kinesiske køkken, men pyt; vi skal jo ikke tale med den.
Retten består af broccoli, der lige er dampet 1 minut og herefter lynstegt med champignoner, gulerødder, forårsløg og overhældt med en dejlig sovs rørt sammen af østerssovs, soya, ingefær, hvidløg og bouillon.
Du kan bruge den hyggelige grøntsagsret som hovedret med ris til eller som tilbehør til stegt kød eller fisk.
Filippinerne var i en del år på amerikanske hænder, så der tales engelsk overalt – og det lokale køkken er en fusion mellem asiatisk og internationalt.
For at fejre Filippinernes uafhængighed fra USA foreslår vi at spise amerikansk-inspirerede sticky ribs til de lynstegte broccoli og svampe.
En iskold øl vil være det helt rigtige selskab til dette topmøde mellem øst og vest, for eksempel en filippinsk Red Horse.
Ingredienser
1 broccoli | |
3 spsk. olie | |
250 g champignoner | |
2 gulerødder | |
1 bdt. forårsløg | |
Sovs |
|
30 g ingefær, revet | |
2 fed hvidløg, revet | |
1 dl vand | |
3 spsk. østerssovs | |
2 spsk. soya | |
1 spsk. majsstivelse |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Del broccolien i buketter og små stykker stok - damp 1 minut i kogende vand |
2
Færdig
|
Steg svampene hele i olien og lidt salt, til de skrumper en del - 10 minutter |
3
Færdig
|
Skru op for varmen og lynsteg broccoli, svampe, gulerodsstave og forårsløg i tykke skiver - 2 minutter |
4
Færdig
|
Rør sovsen sammen, hæld over grøntsagerne og steg med - 2 minutter |
5
Færdig
|
Servér rygende varmt |