Opskrift: Franske vandbakkelser med ost – gougères

0 0
Opskrift: Franske vandbakkelser med ost – gougères

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2.5 dl vand
80 g smør, i tern
1 tsk. salt
5 æg
0.25 tsk. muskat
0.25 tsk. cayennepeber
150 g hvedemel
175 g gruyère, fint revet

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Gougères (udtales gu-sjærr) er en usandsynligt lækker fransk fristelse – fnuglette vandbakkelser med den skønneste smag af ost. Hjemmebagte gougères er en forrygende snack til vinsmagninger, mousserende vin (champagne) og velkomstdrinks.

Læs mere om gougères efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
2.5 dl vand
80 g smør, i tern
1 tsk. salt
5 æg
0.25 tsk. muskat
0.25 tsk. cayennepeber
150 g hvedemel
175 g gruyère, fint revet
4 fra 7 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Gør 2 plader med bagepapir klar, tænd ovnen på 220 grader

2
Færdig

Bring vand, smør og salt til at småkoge

3
Færdig

Pisk 4 af æggene med muskat og cayennepeber i en skål

4
Færdig

Tag smørvandet af ilden og pisk melet i, til dejen er blank og slipper gryden

5
Færdig

Pisk æggene i lidt ad gangen og bagefter 4/5 af den revne ost

6
Færdig

Brug to skeer til at fordele valnøddestore kugler med stort mellemrum på bagepapirerne

7
Færdig

Pisk det sidste æg sammen med en smule vand og fordel over dejbollerne, drys herefter med det sidste af osten

8
Færdig

Sæt bollerne midt i ovnen, skru ned til 200 grader og bag 20 minutter

9
Færdig

Prik hul i siden på bollerne, så damp slipper ud, og bag yderligere 5 minutter

10
Færdig

Servér de friskbagte gougères lune til et glas bobler eller en velkomstdrink

Mere om gougères – franske vandbakkelser med ost

Gougères (udtales gu-sjærr) er usandsynligt lette, delikate vandbakkelser med den lækreste smag af bagt ost. Hvis du holder af ostestænger, ostekiks og ost, der er smeltet ved høj varme, så vil du ELSKE gougères.

Gougères er den ultimative snack eller appetizer til velkomstdrinken og til vinsmagninger. Har du planlagt at servere et glas champagne (eller bobler af enhver art) for dine gæster, så fortjener de også et par lune, friskbagte gougères.

Gougères siges at stamme fra Bourgogne-regionen i Frankrig og er muligvis opfundet i det 19. århundrede. I stedet for at bruge de forfinede vandbakkelser som dessert (mocca eclairs) tilsatte man nu salt ost og spiste de fnuglette kager som snack eller amuse-bouche.

Du kan i øvrigt bruge flere forskellige typer ost i gougères. Gruyère fungerer formidabelt. Det samme gør comté eller emmentaler. Men i en snæver vending kan fx vesterhavsost eller anden tør, salt ost gå an.

Nemmere, end du tror

Hvis du ikke har lavet de lette, hule vandbakkelser før, tror du måske, at det kræver særlige evner i et køkken eller måske en ekstra god ovn. Men nej, vandbakkelser – og dermed både gougères og èclairs – er faktisk lige ud ad landevejen.

Sæt 45 minutter af, så står du pludselig med den første pladefuld lune gougères…

  1. I en gryde koger du vand, smør og salt sammen
  2. Heri pisker du mel – lynhurtigt står du med en glat dejbolle
  3. Nu rører du sammenpiskede æg i dejen – og herefter det meste af osten
  4. Med to skeer sætter du dejen som valnøddestore kugler på en bageplade med bagepapir
  5. (Der skal være stort mellemrum, for vandbakkelserne hæver meget!)
  6. Til sidst pensles med æg blandet med lidt vand og drysses med resten af osten
  7. Vandbakkelserne bages først 20 minutter ved 200 grader
  8. Herefter prikkes et lille hul i hver, så dampen slipper ud, og så bages 5 minutter ekstra
  9. Bemærk, at grundportionen rækker til 2 plader med gougères – nok til 10 personer
  10. Servér de friskbagte gougères lune, hvis det er muligt

Hvis du holder af bagværk med ost, så bliver gougères højst sandsynligt din nye livret. Bonne chance!

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Autentisk spansk romesco sauce / dip
forrige
Opskrift: Autentisk spansk romesco sauce / dip
Pulled svinekæber med rodfrugtpandekager
næste
Opskrift: Pulled svinekæber med rodfrugtpandekager
Autentisk spansk romesco sauce / dip
forrige
Opskrift: Autentisk spansk romesco sauce / dip
Pulled svinekæber med rodfrugtpandekager
næste
Opskrift: Pulled svinekæber med rodfrugtpandekager

Tilføj Din Kommentar