Ingredienser
-
150 g Ølandshvede
-
100 g Vesterhavsost, revet fint
-
3 spsk. rapsolie
-
1 æg
-
1 tsk. paprika
-
1 tsk. spidskommen, knust
-
0.5 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Vi er mange, der får mundvand af enhver form for bagværk med ost. Når vi først har åbnet en pakke med ostesnacks, helmer vi ikke, før den er tom.
Disse ostekiks er lidt grovere og sundere end dem, du kan købe. Melet er Ølandshvede, som er sundt fuldkorn; fedtstoffet er en beskeden mængde af den sunde rapsolie.
De runde kiks har en skøn smag af ost, paprika og spidskommen – ikke for voldsom, bare dejligt krydret. Det samme gælder saltningen – ostekiksene er let salte og passer dermed perfekt som snacks til drinks og øl.
Ølandshvede, Vesterhavsost og rapsolie er bevidst valgt, fordi de er lokale, nordiske ingredienser. Men du kan også bruge almindeligt hvedemel eller speltmel, parmesan eller emmentaler, olivenolie eller smør.
Krydderierne kan du også ændre, fx til timian og/eller rosmarin.
Også formen kan du lege med. Vil du hellere servere ostestænger, så tril nogle lillefingertykke stænger af dejen i stedet for at stikke den ud med et glas, som vi har gjort.
Husk at lade kiksene afkøle på en bagerist og bagefter opbevare dem i en lufttæt beholder.
Ingredienser
150 g Ølandshvede | |
100 g Vesterhavsost, revet fint | |
3 spsk. rapsolie | |
1 æg | |
1 tsk. paprika | |
1 tsk. spidskommen, knust | |
0.5 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Ælt alle ingredienser sammen |
2
Færdig
|
Rul dejen ud til en tynd plade mellem to stykker bagepapir |
3
Færdig
|
Brug et glas (diameter 5 cm) til at stikke 40 runde kiks ud |
4
Færdig
|
Bag 12 minutter midt i en 200 grader varm ovn (varmluft) |
5
Færdig
|
Afkøl på en bagerist og opbevar herefter i en lufttæt beholder |