Ingredienser
-
200 g friske tomater, ikke for store
-
0.5 rød peberfrugt
-
1 helt hvidløg
-
1 skive toastbrød à ca. 25 gram
-
35 gram mandler, afskallede
-
35 gram hasselnødder, afskallede
-
2 spsk. vineddike
-
0.75 tsk. salt
-
0.5 tsk cayennepeber
-
1.5 dl olivenolie
Et par ord om vores opskrift
Romesco er navnet på en forrygende lækker sauce eller dip med rødder i Nordspanien. Romesco sauce kan spises til al slags fisk, kød og/eller grillede grøntsager (i stedet for almindelig sauce) – som smørelse på kiks og ristet brød – og som dip til chips og rå grøntsager. Vi viser her, hvordan du tilbereder en autentisk hjemmelavet romesco sauce, som man gør i Catalonien.
Læs mere om romesco sauce efter opskriften.
Ingredienser
200 g friske tomater, ikke for store | |
0.5 rød peberfrugt | |
1 helt hvidløg | |
1 skive toastbrød à ca. 25 gram | |
35 gram mandler, afskallede | |
35 gram hasselnødder, afskallede | |
2 spsk. vineddike | |
0.75 tsk. salt | |
0.5 tsk cayennepeber | |
1.5 dl olivenolie |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær et kryds i de hele tomater ved blomsten, rens peberfrugten og bred fladt ud med skindsiden opad |
2
Færdig
|
Anbring tomater, peberfrugt og det hele hvidløg på en bagepapirbeklædt bageplade – og bag 50 minutter midt i en 175 grader varm ovn |
3
Færdig
|
Skift pladen med grøntsager ud med en plade med toastbrød, mandler og nødder – og bag 10 minutter midt i den 175 grader varme ovn |
4
Færdig
|
Pil skindet af de bagte tomater og peberfrugt, smut det møre hvidløg ud af skallerne |
5
Færdig
|
Smuldr brødet og dryp eddiken over, så det bliver blødt |
6
Færdig
|
Hæld tomat, peberfrugt og hvidløg i foodprocessoren med salt og cayennepeber |
7
Færdig
|
Mens du blender grøntsagerne, tilsætter du en tynd stråle olivenolie – massen skal emulgere og få en lækker konsistens |
8
Færdig
|
Tilsæt brød med eddike og blend lidt videre |
9
Færdig
|
Tilsæt mandler og nødder og blend et øjeblik, til konsistensen er glat på den grove måde |
10
Færdig
|
Ønsker du konsistensen tyndere, tilsæt mere olie – tykkere, tilsæt mere brød |
Mere om den autentiske spanske romesco sauce
Catalonien i Spaniens nordvestlige hjørne er et godt sted at spise friskfanget fisk. I sin tid fandt de lokale fiskere dog ud af, at det hvide fiskekød blev lidt sjovere at guffe med en smagfuld, kold sauce til. Man biksede nogle lokale råvarer sammen, knuste dem i en morter og ¡venga ya! – romesco saucen var født!
Men hvad er en romesco sauce så lavet af, spørger du…
Jo, deroppe (nede) i Catalonien har de masser af tomater, hvidløg, mandler, nødder og olivenolie (op til 1/3 af en god, hjemmelavet romesco sauce bør bestå af olivenolie!).
Derudover har de en særlig grøntsag, som er en blanding mellem peberfrugt og mild, sød chili – ñora-pebere. Desværre tror mange mennesker uden for Spanien, at ñora-pebere og rød peberfrugt er ens – og derfor kaldes romesco sauce ofte en rød peberfrugt-dip eller sauce.
Nej, kære venner: Romesco er en kold tomatsauce eller dip iblandet en smule rød peberfrugt (da vi jo ikke har ñora-pebere i Danmark) og andre gode sager. Næsten alle danske og engelske opskrifter tager fejl på dette punkt – mens spanske opskrifter naturligvis har helt tjek på sagen.
Tro derfor heller ikke på de mange opskrifter, der påstår, at en romesco sauce er hurtig at lave. I disse opskrifter puttes de rå grøntsager, især peberfrugt, i blenderen og køres helt glatte med olie og krydderier.
I virkeligheden skal grøntsagerne (tomater, masser af hvidløg og en smule peberfrugt) bages først. Også brød, nødder og mandler (begge dele afskallede) skal ristes. Denne proces giver romesco saucen sin karakteristiske milde og let røgede smag – og nej, en god, gammeldags SPANSK romesco sauce er hverken særligt stærk eller salt. Bare rund og lækker.
OBS. Skal din hjemmelavede romesco sauce være 100% vegansk, kan du erstatte toastbrød med kogte kikærter.
Hvad spiser man romesco sauce / dip til?
- Kogt eller stegt fisk
- Kogt eller stegt kød
- Grillede grøntsager
- Kogt pasta
- Kiks og ristet brød
- Chips og rå grøntsager