Opskrift: Hel ørred på grill
med persille/hvidløgsdip

0 0
Opskrift: Hel ørred på grill

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 ørred, 1,5 kg
Salt
0.5 citron
Persille/hvidløgsdip
0.5 dl olivenolie
0.5 dl vand
0.5 bdt. persille
2 fed hvidløg, knust
1.5 spsk. æbleeddike
0.75 tsk. salt, peber

Lækkert lyserødt kød med mild røgsmag og en suveræn dressing til

Tilhører:
  • Sund mad

Ingredienser

  • Persille/hvidløgsdip

Et par ord om vores opskrift

Del

Du kan hverken se eller smage forskel på kødet fra havørred og laks. Delikat lyserødt kød med en mild smag, der næsten aldrig er ’fisket’.

Så hvis du holder af laks, er der desto større grund til at smide en hel ørred på grillen. Du vil elske det!

Vi fik fingre i en ordentlig krabat på 1,5 kg renset for indvolde, men med hovedet siddende på. Sådan en fætter skal først lige have lidt indirekte varme på grillen (15 minutter) og bagefter et par minutters direkte grillning over de glødende briketter. Og så hopper skindet næsten af selv.

Er dine ørreder mindre, fx 1 kg pr. styk, bruger du samme fremgangsmåde, men giver blot fiskene 10 minutters indirekte varme til en start.

I stedet for at proppe fisken med alle mulige krydderurter, der alligevel ikke kan smages efter grillningen, nøjes vi med lidt citronskiver, og så serverer vi en laber dip til. Hovedingredienserne er persille og hvidløg, og de to smage står virkelig godt til det grillede fiskekød. Dippen er ret mager som kontrast til ørreden, der ligesom laks er en fed fisk.

Som tilbehør til ørred kan vi varmt anbefale en sommerlig kartoffelsalat med rygeost, radiser og et generøst drys purløg. Skal det være ekstra festligt med servietter og vin på bordet, smager en fadlagret chardonnay (Chablis?) forrygende til ørred.

Ingredienser

Antal personer:
1 ørred, 1,5 kg
Salt
0.5 citron
Persille/hvidløgsdip
0.5 dl olivenolie
0.5 dl vand
0.5 bdt. persille
2 fed hvidløg, knust
1.5 spsk. æbleeddike
0.75 tsk. salt, peber
3 fra 36 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Klip hoved, hale og finner af fisken

2
Færdig

Skrab skindet med en sløv kniv under rindende vand for at fjerne slim og skæl

3
Færdig

Drys godt med salt indvendigt og udvendigt på fisken og stil den køligt i et fad i mindst 2 timer

4
Færdig

Fyld citronskiver ind i fisken, smør skindet med olie, luk med tandstikker, pak ind i bagepapir

5
Færdig

Steg fisken ved indirekte grill i 15 minutter

6
Færdig

Tag fisken ud af bagepapiret, flyt over på direkte grill og steg 3-4 minutter på hver side

7
Færdig

Blend ingredienserne til persille/hvidløgsdip og servér til fisken

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Vegetarisk chiagrød med mandelmælk
forrige
Opskrift: Vegetarisk chiagrød med mandelmælk
Opskrift: Sund peach melba
næste
Opskrift: Sund peach melba
Opskrift: Vegetarisk chiagrød med mandelmælk
forrige
Opskrift: Vegetarisk chiagrød med mandelmælk
Opskrift: Sund peach melba
næste
Opskrift: Sund peach melba

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here