Ingredienser
-
1 kg nakkefilet
-
Salt
-
Fars
-
Midterkødet af nakkefileten
-
50 g valnødder
-
1 æg
-
1 løg, skåret i kvarte
-
1 spsk. grov sennep
-
1 spsk. timian
-
1 tsk. salt
-
1 tsk. sort peber, knust
-
Tilbehør
-
500 g tagliatelle
-
40 g smør
-
2 fed hvidløg
-
3 porrer
-
3 spsk. citronsaft
-
1 dl pastavand
-
Salt, peber
-
Parmesan
Et par ord om vores opskrift
Gourmetmad hjemme i stuen! Saftig nakkefilet fyldt med en lækker fars af blandt andet hakket kød, valnødder, løg og timian – tilbehøret er pasta (tagliatelle) med porrer og citronsmør.
Læs mere om farseret nakkefilet med tagliatelle efter opskriften.
Ingredienser
1 kg nakkefilet | |
Salt | |
Fars |
|
Midterkødet af nakkefileten | |
50 g valnødder | |
1 æg | |
1 løg, skåret i kvarte | |
1 spsk. grov sennep | |
1 spsk. timian | |
1 tsk. salt | |
1 tsk. sort peber, knust | |
Tilbehør |
|
500 g tagliatelle | |
40 g smør | |
2 fed hvidløg | |
3 porrer | |
3 spsk. citronsaft | |
1 dl pastavand | |
Salt, peber | |
Parmesan |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær nakkefiletens midterkød ud, så der opstår et hult rør med ca. 2 cm kød hele vejen rundt - drys salt herpå |
2
Færdig
|
Skær midterkødet i mindre stykker og hæld i foodprocessoren med de øvrige ingredienser til fars - kør lynhurtigt til en grov fars (1-2 minutter) |
3
Færdig
|
Pres farsen ind i den udhulede nakkefilet, læg i et smurt ildfast fad |
4
Færdig
|
Steg den farserede nakkefilet 90 minutter på næstnederste rille i en 175 grader varm ovn |
5
Færdig
|
TilbehørKog tagliatellen al dente efter anvisningerne på pakken i rigeligt letsaltet vand |
6
Færdig
|
Smelt smørret ved middelvarme på en pande |
7
Færdig
|
Tilsæt knust hvidløg og lad simre 1 minut, uden at det tager farve |
8
Færdig
|
Tilsæt porrer i halvtykke skiver og citronsaft og lad simre med, til porrerne begynder at blive møre - 3-4 minutter |
9
Færdig
|
Tilsæt tagliatelle og pastavand og vend rundt, til det meste pastavand er opsuget - 1-2 minutter |
10
Færdig
|
Smag til med salt og peber, drys med lidt fintrevet parmesan |
Mere om helstegt farseret nakkefilet med tagliatelle, porrer og citronsmør
På de gode dage har supermarkedet tilbud på en hel nakkefilet til rimelige penge. Sådan én køber vi altid – og som regel bliver den skåret ud til nakkekoteletter eller småkød til gryderetter.
Men en helstegt nakkefilet kan nu også noget, især hvis den er farseret med gode sager som valnødder, løg og timian.
Det tager 2 minutter at skære midterkødet ud af nakkefileten med en skarp kniv. Ideen er, at du skal have et hult rør af kød, som du kan proppe farsen ind i. Der skal være ca. 2 cm kød tilbage hele vejen rundt.
Midterstykket, som du har skåret ud af nakkefileten, snitter du i mindre tern og hælder i foodprocessoren med de øvrige ingredienser til fars. Det tager højst 1-2 minutter at køre det hele til en grov fars.
Som sagt er det nemt at udhule nakkefileten med en skarp kniv. Og lige så nemt er det at proppe farsen tilbage i hulrummet. Der skal ikke snøres eller noget som helst besværligt. Bare tag farsen med fingrene og prop ind i den udhulede nakkefilet.
Herefter skal den farserede nakkefilet have halvanden time ved 175 grader i ovnen. Sæt stegen på næstnederste rille, så den ikke bliver for mørk.
Der vil ligge lidt velsmagende, klar skysovs tilbage i det ovnfaste fad, når du har løftet stegen over på spækkebrættet. Øs gerne skyen over kødet, når du har skåret stegen i skiver.
Tilbehøret
Hvad serverer man til en helstegt nakkefilet med valnøddefars? Tja, små pillekartofler, mormorsalat, agurkesalat og lignende er naturligvis det første, man tænker på.
Men en omgang friskkogt pasta med porrer og citronsmør er skam heller ikke af vejen. Hvis du er med på dét, så køb et par pakker frisk tagliatelle (eller anden pasta) i dit lokale supermercado. Max. 5 minutter i kogende vand, så er pastaen al dente.
Imens smelter du smør på en pande, lader lidt knust hvidløg simre med, herefter porrer og citronsaft nogle minutter, og til sidst den kogte pasta med en sjat pastavand et par minutter.
Tilbehøret behøver ikke tage mere end 10 minutter at lave, og med et drys fintrevet parmesan som afrunding smager det som en halv million. What’s not to like?