Opskrift: Husarsteg – fyldt nakkefilet stegt som vildt
med champignon, løg og bacon

Opskrift: Husarsteg – fyldt nakkefilet stegt som vildt

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Husarsteg
1 kg nakkefilet
1 pk. bacon i skiver
250 g champignon
1 løg
3 spsk. rasp
2 spsk. timian
Salt, peber
6 dl vand
10 enebær, knust
Vildtsovs
6 spsk. vand
3 spsk. mel
3 spsk. ribsgelé
Salt, peber
Kulør

Den brune sovs får dig til at hulke af lykke

Tilhører:
  • Børnemad

Ingredienser

  • Husarsteg

  • Vildtsovs

Et par ord om vores opskrift

Del

En husarsteg er et stykke nakkefilet, hvori er skåret dybe lommer, som fyldes med champignon, løg og bacon. Det er en gammel opskrift, som mormor vil nikke genkendende til, hvis hun lever endnu.

Du kan godt begynde at glæde dig: Husarsteg smager syndigt godt, og den brune sovs, der kommer ud af det, er til at slå ihjel for. Mums, altså!

Hvorfor hedder det husarsteg? Tja, en husar er en let kavalerist, hvis uniform ofte er pyntet med tykke guldtresser. Én forklaring kunne derfor være, at de stegte kanter af nakkefileten ligner guldtresser.

En anden forklaring kunne ligge i det platte, gamle udtryk: “Der skal også være noget for husarerne!” Her menes, at kvinderne viser lidt af deres medfødte ynder for at opmuntre (de krigstrætte) mandfolk. Måske ser en saftig husarsteg lige så fristende ud for en hungrende ungersvend?

Der skal godt med timian ned sammen med fyldet i de dybe lommer, du har skåret i nakkefileten. Samtidig knuser du enebær ned i vandet, som husarstegen skal sættes i, før den ryger i ovnen. Det vil give dig en stegesky, som bare skal tilsættes lidt ribsgelé og jævnes for at blive til den skønneste vildtsovs.

Steg husarstegen ved relativt høj varme (210 grader), men på næstnederste rille i ovnen, så den ikke får for hård overvarme. Kernetemperaturen i en stegt nakkefilet skal være 67-68 grader, hvis den stadig skal være lidt saftig.

Servér kogte kartofler til din husarsteg med vildtsovs. Og måske denne dejlige rødkålssalat (uden and!).

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

Trim det værste fedt af nakkefileten

2
Færdig

Brug en skarp kniv til at skære dybe lommer ned i nakkefileten - lommerne skæres for hver 1,5 cm kød, og kniven må lige akkurat ikke gå igennem kødets bund og sider

3
Færdig

Steg bacon sprødt på en pande – stil til side

4
Færdig

Steg tynde skiver champignon og finthakket løg i baconfedtet, til begge dele er bløde, og vandet er fordampet

5
Færdig

I en skål blander du små stykker bacon, champignon, løg, rasp og timian

6
Færdig

Mas fyldet dybt ned i lommerne på nakkefileten, så der ikke stikker for meget op

7
Færdig

Krydr nakkefileten godt med salt og peber hele vejen rundt, læg i et ovnfast fad og hæld vand og knuste enebær ved

8
Færdig

Steg husarstegen 75 minutter på næstnederste rille i en 210 grader varm ovn - har du stegetermometer skal kernetemperaturen ende på 67-68 grader

9
Færdig

Hæld skyen fra stegen i en gryde og bring til at småkoge

10
Færdig

Rør vand og mel sammen til en jævning og hæld i sovsen i en tynd stråle, mens du pisker - lad sovsen småkoge 5 minutter, mens den tykner

11
Færdig

Smag sovsen til ribsgelé, salt og peber – justér farven med et par dråber kulør

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.000 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: 1 liter perfekt hvid gløgg på 20 minutter
forrige
Opskrift: 1 liter perfekt hvid gløgg på 20 minutter
Opskrift: Japanske pandekager - okonomiyaki
næste
Opskrift: Japanske pandekager – okonomiyaki
Opskrift: 1 liter perfekt hvid gløgg på 20 minutter
forrige
Opskrift: 1 liter perfekt hvid gløgg på 20 minutter
Opskrift: Japanske pandekager - okonomiyaki
næste
Opskrift: Japanske pandekager – okonomiyaki