Opskrift: Gammeldags gule ærter – trin for trin
med sprængt nakkefilet og medisterpølse

Opskrift: Gammeldags gule ærter – trin for trin

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Sprængt nakkefilet
1.5 kg nakkefilet
250 g fint salt
50 g sukker
1.5 l vand
Krydderblanding
20 peberkorn, knust
10 korn allehånde, knust
5 laurbærblade
Suppe
2.5 l vand
2 løg
1 bdt. timian
2 spsk. æbleeddike
500 g medister
500 g kålpølser
300 g kartofler
1 selleri
4 gulerødder
4 porrer
450 g Møllerens Gule Ærter
Desuden
Rugbrød
Sennep
Syltede rødbeder
Øl
Snaps

Nem opskrift på sprængt svinekød og perfekte gule ærter

Ingredienser

  • Sprængt nakkefilet

  • Krydderblanding

  • Suppe

  • Desuden

Et par ord om vores opskrift

Del

Gule ærter er en herlig, gammeldaws efterårs- og vintersuppe med flæsk, pølse, rødbeder og rugbrød til. Samt gerne en god øl og en kold dram.

Nogen foretrækker deres gule ærter lige så tykke som mos. Andre – og her hører vi iblandt – vil hellere have en cremet suppe. Hvad mener du?

Både den meget tykke og den mere cremede udgave af gule ærter er lette at nå frem til: Hvis du i denne opskrift nøjes med 2 liter vand og laver dine gule ærter dagen i forvejen, opnår du den meget tykke suppe. Hvis du derimod bruger 2,5 liter vand og spiser de gule ærter på dagen, er konsistensen dejligt cremet.

Retten kan laves af rå gule ærter, der sættes i blød dagen i forvejen og herefter koges ca. 45 minutter. Men der findes en virkelig god genvej, nemlig Møllerens Gule Ærter. Her er ærterne forkogt og hældes blot i suppen 5 minutter før brug. Smagen og effekten er efter vores bedste overbevisning den samme, så vi snuppede den nemme løsning.

Til gengæld brugte vi krudtet på selv at sprænge et stykke nakkefilet. 3 dage i verdens letteste saltlage, og så er kødet klar til at koge. Du kan naturligvis også bruge fersk flæsk, svineskank eller sågar kylling, høne eller and.

Men traditionelt består kød til gule ærter af sprængt svinekød og kogt medister. Vi supplerede med nogle kålpølser bare for at være på den sikre side, og de smagte fortrinligt.

De 1,5 kg nakkefilet skal have små 2 timer i det krydrede kogevand, de sidste 20 minutter koger medisteren med, og de sidste 10 minutter ryger kålpølserne i gryden. Sværere er det ikke.

Nu fisker du kødet op (og holder lunt) og tilsætter først tern af selleri og kartofler, som skal koge 10 minutter, før du slutter af med skiver af porre og gulerod samt Møllerens Gule Ærter, og 5 minutter efter er der serveret.

Med denne fremgangsmåde sikrer du, at de forskellige slags kød og grøntsager bliver perfekt kogt hver især, hverken for lidt eller for meget.

Og smagen? Lad os bare sige, at mormor ville være stolt af dig.

Vil du være ekstra god ved dine gæster, bager du selv rugbrød og sylter rødbeder. Det er forbløffende nemt:

Hjemmebagt rugbrød
Gourmetsyltede rødbeder

0/5 (0 Reviews)

Sådan gør du

1
Færdig

3 dage før sprænger du kødet:

2
Færdig

Gnid kødet grundigt ind i salt og sukker

3
Færdig

Hæld kød, salt og sukker i en frysepose og fyld vandet over

4
Færdig

Luk posen til og lad trække 3 døgn i køleskab – kassér herefter saltlagen

5
Færdig

Sæt det sprængte kød over i vandet i en stor suppegryde uden at skylle det først - når det koger, og du har skummet vandet, tilsætter du krydderblandingen og grofthakket løg og småkoger under låg i 90 minutter

6
Færdig

Hæld medisteren samt timian og æbleeddike i vandet og kog yderligere 10 minutter

7
Færdig

Læg kålpølserne i vandet og kog yderligere 10 minutter

8
Færdig

Fisk alt kødet op af vandet og hold lunt - det sprængte kød har nu fået små 2 timer, medisteren 20 minutter, kålpølserne 10 minutter

9
Færdig

Skær selleri og kartofler i små tern og kog 10 minutter i suppen

10
Færdig

Skær gulerødder og porrer i skiver, hæld i suppen sammen med Møllerens Gule Ærter og kog yderligere 5 minutter

11
Færdig

Rør suppen godt igennem, smag til med salt og servér rygende varm med det lunkne kød og de andre gode sager

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.100 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad.

Opskrift: Sund engelsk laksepie
forrige
Opskrift: Sund engelsk laksepie
Opskrift: Ovnbagt fennikel
næste
Opskrift: Ovnbagt fennikel
Opskrift: Sund engelsk laksepie
forrige
Opskrift: Sund engelsk laksepie
Opskrift: Ovnbagt fennikel
næste
Opskrift: Ovnbagt fennikel

Tilføj Din Kommentar