Ingredienser
-
Linser
-
400 g grønne linser
-
1.2 l vand
-
3 laurbærblade
-
1 tsk salt
-
Mørbrad
-
1 svinemørbrad
-
4 spsk. olivenolie
-
Salt, peber
-
Sugo
-
2 rødløg
-
2 fed hvidløg
-
2 gulerødder
-
2 stængler blegselleri
-
1 ds. flået tomat
-
70 g tomatpuré
-
1 tsk. timian
-
1 tsk. kanel
-
1 tsk. salt, peber
-
Sovs til mørbrad
-
1.5 spsk. honning
-
1.5 spsk. soya
-
0.25 tsk kanel
Et par ord om vores opskrift
Svinemørbrad går man aldrig galt i byen med. Det er mørt, mildt og velsmagende kød, som kun skal have kort tids varme, før det er spiseklart.
Hvis du har låg til din pande, kan du tilberede en helstegt mørbrad på 15 minutter. Det er da dejligt hurtigt, ikke sandt? Efter endt stegning skal mørbraden lige have lov til at hvile i 5 minutter, og så er den klar til at skære i tykke, saftige skiver, som du ser på billedet.
Se også vores opskrifter på helstegt svinemørbrad i fad og helstegt svinemørbrad på grill
Tilsvarende er det med den særlige tomatsovs, der på italiensk kaldes sugo. Den tager også kun 15 minutter at koge/stege – dog skal grøntsagerne lige ordnes først. I en ægte sugo indgår ALTID den hellige treenighed soffrito, som består af løg, gulerod og blegselleri. Hertil kommer naturligvis hvidløg, tomat og krydderier.
Hovedkrydderiet i dag er kanel. Det giver tomatsovsen en rund, varm og behagelig smag. Desuden skal der et lille nip kanel i den sovs, der dryppes over kødet ved bordet. Helstegt svinemørbrad smager nemlig ikke af så meget, men liver gevaldigt op, når det dryppes med en blanding af honning, soya og kanel.
Linser er sund slankekost
Sidste bestanddel i dagens ret er grønne linser, ofte kaldet Puy-linser. Linser er en sund erstatning for pasta, ris og kartofler. De små grønne kugler er spækket med proteiner, kostfibre og nyttige mineraler som kalium, fosfor og jern. Men først og fremmest smager grønne linser herligt, og dernæst er de den type råvare, som hjælper dig med at holde den slanke linje.
Linser er nemme at have med at gøre. De skal bare lige skylles først og herefter er kogetiden 20-25 minutter i vand. Ingen forberedelser, ingen udblødning først. 400 g grønne linser rækker til 4 personer, da de svulmer op under kogningen. Til 400 g linser skal du bruge 1,2 liter vand samt 1 tsk. salt og et par laurbærblade. Bagefter sier du overskydende vand fra, og så er linserne klar til at spise.
Se også vores opskrift på ratatouille med linser og marokkansk linsesalat
Ingredienser
Linser |
|
400 g grønne linser | |
1.2 l vand | |
3 laurbærblade | |
1 tsk salt | |
Mørbrad |
|
1 svinemørbrad | |
4 spsk. olivenolie | |
Salt, peber | |
Sugo |
|
2 rødløg | |
2 fed hvidløg | |
2 gulerødder | |
2 stængler blegselleri | |
1 ds. flået tomat | |
70 g tomatpuré | |
1 tsk. timian | |
1 tsk. kanel | |
1 tsk. salt, peber | |
Sovs til mørbrad |
|
1.5 spsk. honning | |
1.5 spsk. soya | |
0.25 tsk kanel |
Sådan gør du
1
Færdig
|
LinserSkyl linserne og kog dem herefter 20 minutter under låg i vand og krydderier |
2
Færdig
|
Er de møre? Ellers giv dem 5 minutter mere – og hæld så vandet fra. |
3
Færdig
|
MørbradAfpuds mørbraden for fedt og hvide hinder og gnid herefter ind i salt og peber |
4
Færdig
|
Sæt olien over på en pande ved middelhøj varme – når olien er godt varm, smider du mørbraden på panden |
5
Færdig
|
Brun mørbraden grundigt af på den ene side, skru ned på lav varme og vend mørbraden – læg låg på panden |
6
Færdig
|
Fra det øjeblik du først smider mørbraden på panden, til den skal tages af igen, bør der ikke gå mere end 15 minutter alt i alt |
7
Færdig
|
Læg mørbraden på et spækkebræt med rille og lad trække 5 minutter utildækket |
8
Færdig
|
SugoPå samme pande, som du netop har stegt mørbrad på, ligger der både olie og kødsaft tilbage – det bruger du til at stege/koge sugoen i |
9
Færdig
|
Steg de finthakkede grøntsager ved middelvarme i 10 minutter, til løgene er blanke og gulerødderne næsten møre |
10
Færdig
|
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad koge med 5 minutter – tomatsovsen må godt være lidt våd, da linserne er ret tørre |
11
Færdig
|
Sovs til mørbradRør ingredienserne sammen og dryp over kødet ved bordet |
12
Færdig
|
AnretningPå et pænt fad hælder du først tomatsovsen, dernæst linserne og til sidst mørbraden, som du har skåret i 1,5-2 cm tykke skiver |