Ingredienser
-
8 skiver hvidt brød eller 16 skiver flutes
-
4 spsk. olivenolie
-
3 fed hvidløg, knust
-
0.5 bdt. persille, finthakket
-
0.5 tsk. salt
-
0.5 tsk. chiliflager
Et par ord om vores opskrift
Kender du dét? Man kan blive helt forfalden til hvidløgsbrød; det er som en slags narkomani. På den italienske restaurant spiser man sig en mindre pukkel til, hvis der bliver sat et fad hvidløgsbrød på bordet. Ak ja.
I forhold til de traditionelle, italienske hvidløgsbrød foreslår vi at tilføje en ordentlig dynge persille. Det har 3 årsager:
1. Hvidløg og persille smager genialt sammen
2. Persille er vildt sundt – og ikke mindst:
3. Persille neutraliserer lugten af hvidløg!
Du kan bruge daggammelt brød eller skiver af flutes som basis i hvidløgsbrød. Og du kan naturligvis variere mængderne af henholdsvis hvidløg og persille efter din personlige smag. Du kan også skifte persillen ud med tørret oregano eller basilikum.
Hvis du som os bruger så meget persille, at olien ser ud til at blive opsuget, når du rører fyldet sammen, må du ikke gå i panik. Når brødene steger i ovnen, frigives olien og siver ned i brødet, som bliver helt sprødt.
Ingredienser
8 skiver hvidt brød eller 16 skiver flutes | |
4 spsk. olivenolie | |
3 fed hvidløg, knust | |
0.5 bdt. persille, finthakket | |
0.5 tsk. salt | |
0.5 tsk. chiliflager |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Læg de tyndt skårne brødskiver på et stykke bagepapir |
2
Færdig
|
Rør fyldet sammen og fordel på brødet |
3
Færdig
|
Bag hvidløgsbrødene 10 minutter midt i en 200 grader varm ovn |