Ingredienser
-
1 stor aubergine
-
3 spsk. olivenolie
-
2 løg
-
4 fed hvidløg
-
1 tsk. spidskommen
-
1 spsk. paprika
-
0.5 tsk. salt
-
200 g tomater
-
0.5 bdt. koriander
Et par ord om vores opskrift
Vidunderlig salat som tilbehør til al slags kød og fisk – som ren vegetarret – og som dip til velkomstdrinken. Den marokkanske auberginesalat zaalouk er mild og venlig, blød og indsmigrende. Vi viser, hvordan du nemt bager den spændstige aubergine englemør, så den kan indgå som det cremede element i salaten, der smager som en blid, nordafrikansk sommernat.
Læs mere om den marokkanske auberginesalat zaalouk efter opskriften.
Ingredienser
1 stor aubergine | |
3 spsk. olivenolie | |
2 løg | |
4 fed hvidløg | |
1 tsk. spidskommen | |
1 spsk. paprika | |
0.5 tsk. salt | |
200 g tomater | |
0.5 bdt. koriander |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Prik skindet på auberginen 12-15 gange og anbring den i et smurt ildfast fad |
2
Færdig
|
Bag auberginen 20 minutter midt i en 225 grader varm ovn, vend den og bag 20 minutter på den anden side |
3
Færdig
|
Lad auberginen køle lidt af, flæk den og skrab kødet ud af skallen - husk at opsamle saften |
4
Færdig
|
Hak auberginekødet groft |
5
Færdig
|
Steg finthakket løg og hvidløg blanke ved middelvarme i olien - 6-7 minutter |
6
Færdig
|
Tilsæt krydderierne og lad stege med 30 sekunder |
7
Færdig
|
Tilsæt de grofthakkede tomater og lad stege med, til meget af væden er fordampet |
8
Færdig
|
Tilsæt auberginekød og -saft, rør rundt, læg låg på gryden, skru ned på lav varme og lad snurre 15 minutter |
9
Færdig
|
Retten skal være fugtig, men ikke flydende - måske skal der koges en smule videre ved høj varme for at få lidt væde til at fordampe? |
10
Færdig
|
Rør 3/4 af den grofthakkede koriander i retten, pynt med resten |
11
Færdig
|
Servér lun eller afkølet – eller blend salaten og brug den som dip |
Mere om marokkansk auberginesalat – zaalouk
På arabisk betyder zaalouk puré eller noget blødt. Og sandt nok kan den marokkanske auberginesalat zaalouk både serveres blendet som puré (dip) og som en lidt mere chunky, blød salat.
Spørgsmålet er, hvad du skal bruge zaalouk til?
Heldigvis behøver du ikke vælge endnu… Start med at lave den bløde, chunky salat efter opskriften; smag på den og overvej, om den skal direkte på middagsbordet som tilbehør til kød, fisk og/eller andre grøntsagsretter. Ellers kan du bare stikke en stavblender i salaten og forvandle den til lækker auberginedip, hvis du hellere vil bruge den som dyppelse til grøntsagsstave, grissini eller hjemmebagt knækbrød.
Hvad gør man med auberginen?
Zaalouk er en nem, lækker og cremet salat. Men den kræver selvfølgelig, at du lige har forberedt auberginen, så kødet bliver silkeblødt og mørt. Heldigvis er det også utroligt let.
- Tænd for ovnen på 225 grader
- Prik hul i skindet på auberginen 12-15 gange med en gaffel
- Læg auberginen i et smurt, ovnfast fad
- Bag den 20 minutter, vend og bag den 20 minutter mere
- Flæk auberginen og skrab det bløde kød ud af skallen med en ske
- Hak auberginekødet groft med en skarp kniv
Bortset fra de 40 minutters bagning tager dit arbejde med auberginen næppe mere end 5-7 minutter. Det er drønlet og hurtigt!
Opskriften er lånt af en marokkansk udvandrer
Vores opskrift på zaalouk er lånt af en marokkaner, der udvandrede med sine forældre som dreng. Han har opskriften fra sin mor.
I hans familie synes man, der skal løg i en zaalouk, ikke kun hvidløg. Man synes, zaalouk skal tilsmages mildt med lidt spidskommen og paprika, men ikke med chili. Man synes, zaalouk skal smage en smule af tomat, men ikke for meget – og udelader derfor tomatpuré. Og frem for alt spiser man zaalouk som en salat, ikke som en dip, der er blendet.
Men igen: Du bestemmer! Du kan evt. udelade løg, tilføje chili og 1 spsk. tomatpuré og blende salaten helt cremet.