Ingredienser
-
400 g jordbær
-
1 æg
-
1 citron, den revne skal
-
2 spsk. citronsaft
-
3 spsk. sukker
-
2 tsk. vaniljesukker
-
300 g græsk yoghurt
-
Kokosgranola
-
1 dl havregryn
-
1 dl mandler, grofthakket
-
1 dl kokosmel
-
3 spsk. honning
Et par ord om vores opskrift
Hvis du en dag får lyst til at nyde de dejlige, danske jordbær med andet end mælk eller fløde, så prøv denne hurtige, cremede koldskål uden kærnemælk. Det tager ingen tid.
Du pisker bare et æg med sukker, vaniljesukker og citron (2 minutter), og så rører du græsk yoghurt i. Koldskålen bliver lækkert tyk i konsistensen og er derfor det perfekte selskab til jordbær – cremen smyger sig omkring bærrene, nærmest som softice.
Heller ikke den knasende sprøde kokosgranola tager mange minutter at lave. Du rister grofthakkede mandler og havregryn på panden, til grynene er let lysebrune. Sluk for varmen, tilsæt honning og kokos, og så er du færdig. Granolaen skal lige køle af og samle sig, før du drysser den over desserten.
Jordbær med koldskål er en frisk, sommerlig ret, som alle vil elske. Den egner sig lige godt til brunchbordet, som eftermiddags’kage’ og som dessert. Retten er så nem og hurtig at lave – og elegant at skue – at du trygt kan bruge den som dessert til sommerfester, studenterfester og andre lejligheder med mange mennesker.
Et glas demibrut champagne eller rosé smager formidabelt til jordbær med koldskål.
Ingredienser
400 g jordbær | |
1 æg | |
1 citron, den revne skal | |
2 spsk. citronsaft | |
3 spsk. sukker | |
2 tsk. vaniljesukker | |
300 g græsk yoghurt | |
Kokosgranola |
|
1 dl havregryn | |
1 dl mandler, grofthakket | |
1 dl kokosmel | |
3 spsk. honning |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Snit jordbærrene i mindre stykker og fyld i pæne glas |
2
Færdig
|
Pisk æg, citronskal og -saft samt sukker og vaniljesukker, til sukkeret er opløst |
3
Færdig
|
Pisk yoghurten i æggemassen |
4
Færdig
|
Hæld koldskålen over jordbærrene og stil køligt |
5
Færdig
|
På en tør pande steger du havregryn og mandelstykker, til havregrynene begynder at blive let lysebrune |
6
Færdig
|
Tilsæt kokosmel og honning og steg med 1-2 minutter - hæld straks granolaen over på en flad tallerken, hvor den kan køle af i ét lag |
7
Færdig
|
Ved servering drysser du et pænt lag kokosgranola i glassene med jordbær og koldskål |