Opskrift: Store kogte artiskokker
med cremet purløgsolie

0 0
Opskrift: Store kogte artiskokker

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
4 store artiskokker
0.5 citron, skiver
1 spsk. salt
Purløgsolie
1 dl olivenolie
1 bdt. purløg
1 fed hvidløg
0.5 citron, skallen
1 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
Peber

Artiskok smager af dekadent luksus, men er en supernem forret

Ingredienser

  • Purløgsolie

Et par ord om vores opskrift

Del

Drabelig ser den ud, når den ligger dér blandt de andre grøntsager. En artiskok stritter som en lille drage og ligner ærlig talt noget, man kunne komme op at slås med.

Men tag ikke fejl. Få grøntsager har en blidere smag, og få grøntsager er nemmere at have med at gøre end artiskokker. Fjern top og bund, kog i en halv times tid i letsaltet vand, og så har du en forret i verdensklasse. Et friskkogt artiskokhjerte er lige så delikat og forfinet i smagen som en friskkogt hummer, bare langt billigere.

Du ved det sikkert allerede. Men bladene på artiskokken spiser du ved med tænderne at ‘hive’ den lille smule fint kød af, som sidder på de tykke, grønne blade længst inde mod midten af artiskokken. Resten af bladet smider du ud.

Når du når ind til de tynde, hvide og lilla blade, er der ikke meget at gnave af længere. Kassér de sidste blade, og skrab med en ske eller fjern med fingrene de fine hårtråde, ‘skægget’, som sidder oven på artiskokhjertet. Nu ligger hjertet blotlagt. God fest!

Du kan spise artiskokhjertet og bladene med smør og salt, med olie og salt, med smør-citron-og-salt – og det smager alt sammen skønt. Men du kan også vælge at servere vores lille frækkert af en purløgsolie: Den grønne, cremede olie er et guddommeligt match til den grønne, cremede smag af artiskok.

Hvis du har purløgsolie til overs bagefter, så er den genial at dyppe brød i eller som sovs til nye kartofler.

Ingredienser

Antal personer:
4 store artiskokker
0.5 citron, skiver
1 spsk. salt
Purløgsolie
1 dl olivenolie
1 bdt. purløg
1 fed hvidløg
0.5 citron, skallen
1 spsk. citronsaft
1 tsk. salt
Peber
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Tilberedning

Vrid forsigtigt stilken af artiskokkerne, så du får flest muligt af de trevlede tråde med – og skær de øverste 3-4 cm af toppen

2
Færdig

Kogetid

Kog artiskokkerne 25-30 minutter i rigeligt vand, salt og citronskiver - de er møre, når bladene let løsner sig

3
Færdig

Tilbehør

Blend ingredienserne til purløgsolien og brug den til at dyppe bladene i samt smøre på artiskokhjertet

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Pulled pork – dagen derpå
forrige
Opskrift: Pulled pork – dagen derpå
Opskrift: Kyllingelår på grill
næste
Opskrift: Marokkanske kyllingelår på grill
Opskrift: Pulled pork – dagen derpå
forrige
Opskrift: Pulled pork – dagen derpå
Opskrift: Kyllingelår på grill
næste
Opskrift: Marokkanske kyllingelår på grill

Tilføj Din Kommentar