Opskrift: Mango sticky rice – thailandsk risalamande

0 0
Opskrift: Mango sticky rice – thailandsk risalamande

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
100 g grødris
2 dl vand
3 dl kokosmælk
3 spsk. rørsukker
0.5 tsk. salt
Pynt
2 spsk. sesamfrø, ristet
1 stor mango

Ingredienser

  • Pynt

Et par ord om vores opskrift

Del

Mango sticky rice er en af de mest elskede og berømte desserter i Thailand. Det er en slags risalamande, hvor kogte, klistrede grødris blandes med sødet kokosmælk og serveres med frisk mango. Mums, mums, mums! Her kommer en opskrift, hvor vi bruger almindelige danske grødris.

Læs mere om mango sticky rice efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
100 g grødris
2 dl vand
3 dl kokosmælk
3 spsk. rørsukker
0.5 tsk. salt
Pynt
2 spsk. sesamfrø, ristet
1 stor mango
4 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skyl risene i 3 hold vand, hvorved en masse stivelse forsvinder

2
Færdig

Lad risene trække 1 time i en grydefuld vand, så de bliver helt hvide

3
Færdig

Sigt risene, tilsæt den mængde vand, der står i opskriften - kog 20 minutter under låg ved svag varme

4
Færdig

Lad låget blive på risene og lad dem trække 10 minutter

5
Færdig

Bring kokosmælk, sukker og salt i kog og sluk så for varmen – sukker og salt skal være helt opløst

6
Færdig

Gem ½ dl af den søde kokosmælk til senere, hæld resten over risene uden at røre rundt - lad ris og kokos trække 15 minutter under låg

7
Færdig

Rør forsigtigt rundt i gryden med ris og kokos og lad køle af

8
Færdig

Portionsanret de kolde kokosris, dryp med lidt sød kokosmælk, drys med ristede sesamfrø

9
Færdig

Afslut hver tallerken med mango i skiver eller stykker

Mere om thailandsk risalamande – mango sticky rice

Thailand er et af danskernes favoritrejsemål, og med tiden er thailandsk mad blevet voldsomt populært herhjemme. Især elsker vi de lækre gryderetter med kokosmælk i saucen.
Den thailandske dessert mango sticky rice er en anden livret blandt alverdens turister (og de lokale selv). Her blandes klistrede ris med kokosmælk, der er rørt med palmesukker og lidt salt. Hertil serveres tykke skiver eller store stykker af den søde, saftige mangofrugt. Hoold nu op, hvor smager det godt!

Som du sikkert kan fornemme, er mango sticky rice næsten en slags risalamande. Kogte ris, der røres med noget cremet og sødt og serveres med frugt. Faktisk kunne man sagtens røre hakkede mandler i desserten og lade den erstatte vores gammeldags risalande.

Mango sticky rice er en ret, der serveres i store dele af Sydøstasien. Blandt andet i Laos, Filippinerne og altså Thailand.

Derude bruger man en anden slags ris (der ofte tilberedes i særlige riskogere) og en anden slags sukker (palmesukker). Men bare rolig – helt almindelige grødris og rørsukker kan sagtens gå an.

Apropos sukker: Hvis du holder af MEGET søde desserter, skal du nok tilføje ekstra 2 spsk. sukker til opskriften. Vores version er ’kun’ middelsød.

Vi er spændt på at høre, hvad du synes om Spicy Twists bud på thailandsk risalamande: Mango sticky rice…

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Indisk hvidløgskylling – lehsuni murgh
forrige
Opskrift: Indisk hvidløgskylling – lehsuni murgh
Græske auberginer med tomat og feta - melitzanes saganaki
næste
Opskrift: Græske auberginer med tomat og feta – melitzanes saganaki
Indisk hvidløgskylling – lehsuni murgh
forrige
Opskrift: Indisk hvidløgskylling – lehsuni murgh
Græske auberginer med tomat og feta - melitzanes saganaki
næste
Opskrift: Græske auberginer med tomat og feta – melitzanes saganaki

Tilføj Din Kommentar