Ingredienser
-
2 tsk. paprika
-
2 tsk. spidskommen, knust
-
1 tsk. korianderfrø, knust
-
1 tsk. oregano
-
1 tsk. timian
-
1 tsk. salt
-
0.5 tsk. cayennepeber
-
0.5 tsk. sort peber, knust
-
Desuden
-
1 lille løg, revet
-
1 fed hvidløg, revet
Et par ord om vores opskrift
Den pikant krydrede mad i USA’s sydstater – især i staten Louisiana og især i hovedbyen New Orleans – har vundet trofaste tilhængere verden over. Det skønne cajun-køkken har naturligvis sin egen krydderblanding. Her får du den bedste og mest autentiske opskrift på cajun-krydderi, som kan bruges i alt fra jambalaya og gumbo til burgers, spejlæg og pulled pork.
Læs mere om cajun-krydderi efter opskriften.
Ingredienser
2 tsk. paprika | |
2 tsk. spidskommen, knust | |
1 tsk. korianderfrø, knust | |
1 tsk. oregano | |
1 tsk. timian | |
1 tsk. salt | |
0.5 tsk. cayennepeber | |
0.5 tsk. sort peber, knust | |
Desuden |
|
1 lille løg, revet | |
1 fed hvidløg, revet |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Bland alle de tørre krydderier sammen – denne blanding kan gemmes i en lufttæt beholder eller bruges med det samme |
2
Færdig
|
Når du laver en ret eller marinade med cajun-krydderi, så tilsæt altid revet løg og hvidløg – det er vigtige smage i cajun-køkkenet |
3
Færdig
|
Bemærk, at grundportionen af cajun-krydderi er ret beskeden – hvis du vil lave en større portion til at gemme, så skift teske (tsk.) ud med spiseske (spsk.) |
Mere om hjemmelavet cajun-krydderi
De fransktalende indbyggere i den amerikanske stat Louisiana kaldes cajuns. Det er en angelsaksisk forvanskning af ordet cadiens, der igen stammer fra området Acadia i Canada. Herfra blev de gode borgere af fransk afstamning fordrevet af englænderne i 1755, og mange af dem slog sig efterfølgende ned i det lune, sumpede Louisiana i Amerikas sydstater.
Det klassiske, krydrede cajun-køkken er med rette berømmet for sine harmoniske, velafbalancerede retter. De mest kendte er nok den paellalignende risret jambalaya og den pragtfulde stuvning gumbo.
(Et sidespring: Jambalaya og gumbo spiller hovedroller i den herlige, let kitchede Carpenters-sang Jambalaya – bare vent til omkvædet!)
Centralt for cajun-mad er det særlige cajun-krydderi. Det er en nem, hurtig og lækker krydderiblanding, som findes i millioner af varianter – dog med visse fællesnævnere:
- Basis: Der er altid paprika, cayennepeber og timian og/eller oregano i cajun-krydderi. Og salt, naturligvis. For at få dybde i smagen tilføjes meget ofte spidskommen og korianderfrø.
- Styrke: Skal retten være meget stærk (og det er bestemt ikke usædvanligt), blandes både cayennepeber, hvid peber, sort peber og somme tider chiliflager i krydderblandingen.
- Tørret/frisk? I USA er hjemmelavet cajun-krydderi utænkeligt uden løgpulver og hvidløgspulver. Men rigtige cajun-kokke bruger naturligvis frisk løg og frisk hvidløg i retten i stedet for. Det foretrækker vi også.
Den angivne mængde hjemmelavet cajun-krydderi rækker til én eller to dages madlavning. Hvis du gerne vil lave en ordentlig portion cajun-krydderi, så skal du bare erstatte opskriftens måleenhed teskeer (tsk.) med spiseskeer (spsk.).
Holdbarhed: I en lufttæt beholder kan cajun-krydderi gemmes i månedsvis.
Hvad bruger man cajun-krydderi til?
- Cajun jambalaya
- Gumbo – tyk stuvning med skaldyr, kød og/eller grøntsager
- Alle retter med ris og rejer, fx paella
- Grillmarinade
- Rub til pulled pork
- Drys på spejlæg, burger, pizza