Opskrift: Ovnbagt fennikel
med smør og salt

0 0
Opskrift: Ovnbagt fennikel

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 store fennikel
Smør
Salt

Nemt og lækkert tilbehør til al slags fisk og kød

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Det er ubegribeligt, at vi danskere ikke spiser mere fennikel. Her på Spicy Twists redaktion er vi enige om, at fennikel er en af de lækreste og mest alsidige grøntsager i verden. Så lækker, at det måske var fennikel, vi ville tage med ud på en øde ø, hvis vi kun måtte vælge én grøntsag.

I rå tilstand skal fennikel skæres meget tyndt (gerne med mandolinjern), og så kan du glæde dig til den friske, grønne, lakridsagtige duft, der breder sig i køkkenet. Rå fennikel er sprød og saftig og vil give masser af velsmag til en hvilken som helst salat.

Prøv for eksempel vores forrygende fennikelsalat med æble og pernod.

Når fennikel får varme, ændrer den kønne, runde grøntsag fuldkommen karakter. Den bliver blød og mumset, og smagen skifter hen i retning af artiskokhjerter.

Prøv også vores henrivende stegte fennikel.

Ovnbagt fennikel med smør og salt bliver netop mumset i konsistensen og artiskokhjerteagtig i smagen. Det er genialt tilbehør til al slags fisk og kød eller som det kreative grønne indslag på en buffet.

Det er ufatteligt let at lave ovnbagt fennikel. Du skærer bare top og bund af hver fennikel, skærer den igennem og pakker ind i bagepapir med en klat smør og salt. Efter 1 time i ovnen (200 grader) er der serveret.

Pas på: Ovnbagt fennikel er i dén grad vanedannende!

Ingredienser

Antal personer:
2 store fennikel
Smør
Salt
4 fra 6 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Skær de træagtige ender af hver fennikel og 0,5 cm af toppen

2
Færdig

Skær hver fennikel midt igennem den smalle side, så overfladen bliver så stor som muligt

3
Færdig

Læg en tynd skive smør på hver halve fennikel og drys med lidt salt

4
Færdig

Svøb hver fennikel i bagepapir, så den er helt tildækket, og saften bliver inde i papiret

5
Færdig

Læg side om side i et stort ovnfast fad og bag 1 time ved 200 grader

6
Færdig

Hæld saften fra papiret over hver halve fennikel og servér varme eller kolde

7
Færdig

Husk, at alt kan spises - også stokken

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Gammeldags gule ærter - trin for trin
forrige
Opskrift: Gammeldags gule ærter – trin for trin
Opskrift: Lun pastasalat med vegetar-bacon
næste
Opskrift: Lun pastasalat med vegetar-bacon
Opskrift: Gammeldags gule ærter - trin for trin
forrige
Opskrift: Gammeldags gule ærter – trin for trin
Opskrift: Lun pastasalat med vegetar-bacon
næste
Opskrift: Lun pastasalat med vegetar-bacon

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here