Ingredienser
-
Koldskål
-
2 æg
-
150 g sukker
-
1 vaniljestang, kornene
-
300 g græsk yoghurt
-
3 dl kærnemælk
-
5 blade husblas
-
0.5 citron, saften
-
Rabarberkompot
-
300 g rabarber
-
150 g sukker
-
1 tom vaniljestang
Et par ord om vores opskrift
Panna cotta er en vidunderlig dessert, der stammer fra Piemonte. Navnet betyder direkte oversat ”kogt fløde”. Hvis du ikke har smagt panna cotta før, så tænk på en gammeldags dansk fløderand.
Se også vores opskrift på en fedtfattig panna cotta med mælk
Ideen til dagens udgave af panna cotta opstod ud af det blå. I stedet for fløde eller sødmælk må man da kunne bruge en god, gammeldaws kærnemælkskoldskål, tænkte vi. Alle elsker koldskål!
En tur rundt på det store, såkaldte internet røbede, at andre har gået med de samme tanker. Blandt andre dygtige Maja Vase.
Om brugen af husblas
For at få en panna cotta til at stivne på den helt rigtige måde skal man bruge husblas. Det er ikke spor svært, når man lige har luret fremgangsmåden af.
Hvis du gerne vil vide mest muligt om (brugen af) husblas, har Dr. Otker skrevet en rigtig god artikel om det.
Da det i denne opskrift er en kold væske (koldskål), som husblassen skal få til at stivne, skal du gøre sådan her:
- Læg bladene med husblas i koldt vand i 5 minutter – nu bliver de geléagtige i konsistensen
- Hæld husblassen i en skål og smelt den over vandbad – det går lynhurtigt
- Pisk citronsaft i den flydende husblas
- Pisk blandingen af husblas og citronsaft i koldskålen
- Hæld på pæne dessertglas og stil køligt i 4 timer
- Nu er panna cotta’en stiv – og klar til et lag rabarberkompot
Vi genbruger vaniljestangen
Der skal en masse dejlig vanilje i den gode koldskål, som danner basis for panna cotta’en. Helt præcist kornene fra en hel vaniljestang.
Når du har skrabet kornene ud fra vaniljestangens indre, er der stadig meget smag tilbage i det tomme hylster. Derfor koger vi vaniljestangen med sammen med rabarber og sukker, når der skal laves rabarberkompot. Hvorfor ikke få al den gode vaniljesmag med?
Ingredienser
Koldskål |
|
2 æg | |
150 g sukker | |
1 vaniljestang, kornene | |
300 g græsk yoghurt | |
3 dl kærnemælk | |
5 blade husblas | |
0.5 citron, saften | |
Rabarberkompot |
|
300 g rabarber | |
150 g sukker | |
1 tom vaniljestang |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Pisk æg, sukker og vaniljekorn luftige |
2
Færdig
|
Pisk yoghurt og kærnemælk i – nu er koldskålen færdig |
3
Færdig
|
Læg bladene med husblas i koldt vand i 5 minutter – nu bliver de geléagtige i konsistensen |
4
Færdig
|
Hæld husblassen i en skål og smelt den over vandbad – det går lynhurtigt |
5
Færdig
|
Pisk citronsaft i den flydende husblas |
6
Færdig
|
Pisk blandingen af husblas og citronsaft i koldskålen |
7
Færdig
|
Hæld koldskålen på pæne dessertglas og stil køligt i 4 timer |
8
Færdig
|
Imens panna cotta’en stivner, laver du rabarberkompotten og afkøler den |
9
Færdig
|
Skær de rensede rabarber i tynde skiver |
10
Færdig
|
Kog med sukker og den tomme vaniljestang (uden vand!) i 10 minutter |
11
Færdig
|
Fisk vaniljestangen op og blend rabarberkompotten til en jævn masse – afkøl den |
12
Færdig
|
Når panna cotta’en er stiv, fordeles den kolde rabarberkompot ovenpå i glassene |