Opskrift: Panzanella – toscansk brødsalat
med tomater, kapers og basilikum

0 0
Opskrift: Panzanella – toscansk brødsalat

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
300 g tomater
1 tsk. salt
150 g daggammelt brød
1 fed hvidløg, knust
4 spsk. olivenolie
3 spsk. vineddike
3 ansjoser
2 spsk. kapers
1 rødløg
1 peberfrugt
30 basilikumblade

Pragtfuld italiensk bondesalat fuld af saft og kraft

Tilhører:
  • Sund mad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Hvad gør en fattig bonde i Toscana, når hun har en humpel tørt brød i overskud og køkkenhaven fyldt med modne tomater? Hun bikser da bare en Insalata Panzanella sammen, og vupti, så er der gudemad til hele den sultne familie.

Opskriften på den italienske brødsalat panzanella er et emne, der deler vandene. Både kokke og madskribenter har stærke meninger om alt fra sammensætningen af ingredienser til måden at opbløde brødet på. Den engelske avis The Guardian har skrevet en lang, entusiastisk redegørelse, der går i dybden med alle aspekter af salaten.

Læs The Guardians artikel

Nogen bruger peberfrugter i salaten, andre ikke. Nogle bruger agurk eller sågar fersken, andre ikke. Nogen udbløder brødet i vand, andre rister det på panden eller i ovnen. Nogen lægger sågar løget i vand for, at det ikke skal smage for skarpt. Og sådan kan man bliver ved.

Heldigvis er de fleste enige om, at der skal daggammelt brød, tomater, rødløg, hvidløg, frisk basilikum, kapers, ansjoser, olivenolie og eddike i salaten. Et flertal er også enige om, at salaten har godt af lige at trække mindst 30 minutter, så smagen når at samle sig.

Og alle er enige om, at man hverken skal bruge frisk brød eller toastbrød i salaten. Du skal bruge daggammelt hvedebrød eller -boller, der lige har nået at blive lidt tørt, og du skal bare skære eller rive brødet i grove stykker med skorpe og det hele. Brødet skal have en kvalitet, så det beholder strukturen, selv om det bliver blødt nede blandt dressing og grøntsager.

Indrømmet, salaten ser lidt primitiv ud, men husk på, at panzanella er en bonderet. Opfundet i en tid, hvor madspild var helt utænkeligt, for det var der ganske enkelt ikke råd til. Smagen fejler til gengæld ikke noget: Den er helt vidunderlig, fuld af saft og kraft.

Brug panzanella som frokostsalat, som forret eller som tilbehør til hovedretten, fx friskstegt saltimbocca.

Ingredienser

Antal personer:
300 g tomater
1 tsk. salt
150 g daggammelt brød
1 fed hvidløg, knust
4 spsk. olivenolie
3 spsk. vineddike
3 ansjoser
2 spsk. kapers
1 rødløg
1 peberfrugt
30 basilikumblade
0 fra 0 stemme

Sådan gør du

1
Færdig

Skær tomaterne i grove tern, bland med saltet, hæld i en sigte og lad saften dryppe ned i en stor skål

2
Færdig

Skær eller riv brødet i grove stykker, gerne med skorpe, og hæld ned i skålen

3
Færdig

Tilsæt hvidløg, olie og eddike

4
Færdig

Tilsæt de finthakkede ansjoser og hele kapers

5
Færdig

Skær rødløg i tynde både og peberfrugten i tern, riv basilikumbladene i stykker og hæld ned til alt det andet

6
Færdig

Rør de afdryppede tomater sammen med den øvrige salat

7
Færdig

Stil køligt i mindst 30 minutter, gerne længere

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Penne all’arrabiata - en italiensk klassiker
forrige
Opskrift: Penne all’arrabiata – en italiensk klassiker
Opskrift: 1 liter hjemmelavet sojamælk for 7 kr.
næste
Opskrift: 1 liter hjemmelavet soyamælk for 7 kr.
Opskrift: Penne all’arrabiata - en italiensk klassiker
forrige
Opskrift: Penne all’arrabiata – en italiensk klassiker
Opskrift: 1 liter hjemmelavet sojamælk for 7 kr.
næste
Opskrift: 1 liter hjemmelavet soyamælk for 7 kr.

Tilføj Din Kommentar