Opskrift: Penne all’arrabiata – en italiensk klassiker
med stærk tomatsovs

0 0
Opskrift: Penne all’arrabiata – en italiensk klassiker

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Tomatsovs
0.5 dl olivenolie
3 fed hvidløg
0.75 tsk. chiliflager
1 ds. flået tomat
1 tsk. salt
Desuden
250 g penne (tør vægt)
50 g pecorino (eller parmesan)
Persille

Superenkel tomatsovs med 5 ingredienser

Tilhører:
  • Stærk mad

Ingredienser

  • Tomatsovs

  • Desuden

Et par ord om vores opskrift

Del

Det pudsige, italienske ord arrabiata betyder vred eller gal i skralden. Den ærkeitalienske ret penne all’arrabiata har fået sit navn, fordi sovsen – eller sugo’en, som det hedder nede i støvlelandet – skal være lidt vredladen. Det vil sige: stærk! (Men mellem os sagt bestemmer du jo selv styrken).

Penne er små, rørformede pastaer. Du kan sagtens bruge alle mulige andre pastatyper i retten, men penne er klassikeren.

Skulle det være helt rigtigt, burde man få fingre i de tørrede, italienske chilier (peperoncini) og en dåse af de helt rigtige, italienske San Marzano-tomater. Men almindelige chiliflager og en dåse økologiske flåede tomater smager nu ganske hæderligt, skulle vi hilse og sige.

Til gengæld kan det varmt anbefales at investere i et stykke af den tørre, italienske fåreost pecorino som drys til retten. Denne forrygende ost smager meget mere autentisk end fx parmesan.

Der skal kun et lille drys fintrevet pecorino på retten – resten af osten kan du bruge en anden god gang til en omgang cacio e pepe, den formidable italienske pastaret fra romertiden.

Penne all’arrabiata er en enkel og hurtig ret, hvor tomatsovsen kun indeholder 5 ingredienser. Du kan sagtens trylle retten færdig på under 30 minutter – og servere et hyggeligt glas italiensk rødvin til. Stemningen bliver ren Lady & Vagabonden.

Ingredienser

Antal personer:
Tomatsovs
0.5 dl olivenolie
3 fed hvidløg
0.75 tsk. chiliflager
1 ds. flået tomat
1 tsk. salt
Desuden
250 g penne (tør vægt)
50 g pecorino (eller parmesan)
Persille
3 fra 3 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Varm olien op ved svag varme i en gryde

2
Færdig

Tilsæt finthakket hvidløg og steg roligt i nogle minutter, uden at hvidløget tager farve

3
Færdig

Tilsæt chiliflager og steg med 1 minuts tid

4
Færdig

Tilsæt flåede tomater og kog sovsen igennem 10-15 minutter, til sovsen er tyknet, og godt 1/3 er fordampet

5
Færdig

Smag tomatsovsen til med salt

6
Færdig

Imens sovsen simrer, koger du penne efter anvisningen på pakken - samt river pecorino fint og hakker persille

7
Færdig

Rør de færdigkogte penne ud i sovsen og kog med 1 minut

8
Færdig

Servér penne all’arrabiata rygende varm af dybe tallerkener med et drys ost og persille

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær
forrige
Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær
Opskrift: Panzanella - toscansk brødsalat
næste
Opskrift: Panzanella – toscansk brødsalat
Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær
forrige
Opskrift: Chiagrød med banan og blåbær
Opskrift: Panzanella - toscansk brødsalat
næste
Opskrift: Panzanella – toscansk brødsalat

Tilføj Din Kommentar