Opskrift: Peposo alla fornacina – langtidsbraiseret oksekød i rødvin

700 år gammel italiensk gryderet med saft og kraft

I 1418 var de gode borgere i Firenze så trætte af det store hul i taget på deres domkirke, Santa Maria del Fiore, at de udskrev en arkitektkonkurrence med en kolossal pengesum i førstepræmie. De ønskede sig intet mindre end verdens største kuppel over kirken.

Filippo Brunelleschi løb med sejren og begyndte snart at opfinde sindrige hejsemekanismer, der gjorde det muligt at bygge i store højder. De vejrbestandige terrakottamursten til bygningsværket blev brændt i den nærliggende by Impruneta.

Under et inspektionsbesøg i Impruneta opdagede Brunelleschi, at arbejderne hver morgen skubbede en stor gryde ind i ovnen sammen med de sten, der skulle brændes. Om aftenen hev de gryden ud igen og nød med velbehag den ret, der havde stået og simret hele dagen.

Den fine arkitekt fik lov at smage arbejdernes simple gryderet og faldt efter sigende med et brag for rettens vældige saft og kraft. Hvad var hemmeligheden bag den raffinerede smag monstro?

Seks og kun seks ingredienser

Havde de italienske arbejdere kunnet engelsk, ville de flabet havde svaret: KISS! Keep It Simple, Stupid. Hemmeligheden består nemlig i ganske få, men hver især uhyre kraftfulde bestanddele.

Peposo alla fornacina (fornacina betyder ovn) eller peposo dell’Impruneta fremstilles i al sin gribende enkelhed af seks ingredienser: Fedtmarmoreret oksekød, lokal rødvin (Chianti!), masser af sort peber, masser af hvidløg, salt og en smule olivenolie.

Kødet bliver smeltende mørt og næsten sort af at simre flere timer i rødvin. De store mængder peber gør retten meget kraftig, men på ingen måde brændende som for eksempel ved chili. Peposo er en gryderet, der i den grad giver varmen på kølige dage.

Så vidt vides, fik de gode arbejdere hver en skål med kød og suppe, som de dyppede brød i. Kan det blive mere enkelt? Køb nogle gode flutes eller bag selv en håndfuld koldhævede flutes af ciabattatypen.

Du skal have fat i noget fedtmarmoreret oksekød, der kan tåle at stå og simre i 3 timer. Der er flere muligheder, men hvorfor ikke bruge ossobuco? Her får du ben og marv med i købet, og begge dele giver ekstra smag til retten.

I andre opskrifter på peposo alle fornacina vil du kunne finde tomat og forskellige slags krydderurter. Det smager sikkert fortræffeligt, men tomaten, der senere blev indført fra Amerika, var slet ikke kommet til Europa for 700 år siden. Og de hårdtarbejdende murstensbrændere brugte næppe tid på at tilsmage deres gryderet med krydderurter, hvor fristende det end lyder.

KISS!