Ingredienser
-
2 store tomater
-
2 æg
-
1 spsk. purløg
-
2 tsk mel
-
0.5 tsk. salt, peber
-
2 spsk. olie
Et par ord om vores opskrift
I gamle dage bestod en brunchtallerken uvægerligt af røræg, bacon og pølser samt brød og pålæg. I England kan man desuden være heldig også at få stegte tomater og måske en klat baked beans.
Stegte tomater og æg er en genial kombination på morgenmadstallerkenen, med eller uden sprødstegt bacon ved siden af. Både æg og tomater har en hyggelig, mild smag, som ikke risikerer at forskrække nogen så tidligt på dagen.
På Instagram, hvor Spicy Twist også har en profil, er vi faldet over den underholdende madside foodkings, hvor behændige mennesker jonglerer med lækre råvarer i små videoklip.
Foodkings har tryllet denne opskrift frem – tomatringe fyldt med pisket æg og stegt på panden. Det er et elegant alternativ til de traditionelle stegte tomater og røræg, som højst tager 20 minutter at lave.
Fremgangsmåden er lige ud ad landevejen:
- Skær et par store tomater i skiver og fjern al indmaden, så kun de yderste tomatringe er tilbage
- Pensl en sliplet-pande med olie og læg tomatringene herpå uden at tænde for varmen
- Pisk æg, purløg, en smule mel og salt og peber sammen – hæld blandingen ned i tomatringene
- Skru godt op for varmen og steg tomatringene, til æggefyldet begynder at størkne
- Vend forsigtigt tomatringene og steg 1-2 minutter på den anden side – servér straks
Se også vores tyske brunchopskrift: Avocadotoast med pocheret æg og bacon
Ingredienser
2 store tomater | |
2 æg | |
1 spsk. purløg | |
2 tsk mel | |
0.5 tsk. salt, peber | |
2 spsk. olie |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær tomaterne i tykke skiver og fjern kerner i midten, så kun de yderste tomatringe er tilbage |
2
Færdig
|
Hak tomatfyldet og pisk sammen med de øvrige ingredienser |
3
Færdig
|
Pensl en kold sliplet-pande med olien og placér tomatringene herpå |
4
Færdig
|
Fordel æggemassen i tomatringene og skru nu godt op for varmen |
5
Færdig
|
Steg tomatringene, til æggefyldet begynder at størkne – vend forsigtigt og steg 1-2 minutter på den anden side |
6
Færdig
|
Servér straks |