• Forside
  • Aftensmad
  • Opskrift: Peposo alla fornacina – langtidsbraiseret oksekød i rødvin

Opskrift: Peposo alla fornacina – langtidsbraiseret oksekød i rødvin
700 år gammel italiensk gryderet med saft og kraft

0 0
Opskrift: Peposo alla fornacina – langtidsbraiseret oksekød i rødvin

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
0.5 dl olivenolie
1 kg ossobuco (ekskl. ben)
1 hvidløg
2 spsk. hel sort peber
1.5 tsk salt
1 fl. Chianti-rødvin

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

I 1418 var de gode borgere i Firenze så trætte af det store hul i taget på deres domkirke, Santa Maria del Fiore, at de udskrev en arkitektkonkurrence med en kolossal pengesum i førstepræmie. De ønskede sig intet mindre end verdens største kuppel over kirken.

Filippo Brunelleschi løb med sejren og begyndte snart at opfinde sindrige hejsemekanismer, der gjorde det muligt at bygge i store højder. De vejrbestandige terrakottamursten til bygningsværket blev brændt i den nærliggende by Impruneta.

Under et inspektionsbesøg i Impruneta opdagede Brunelleschi, at arbejderne hver morgen skubbede en stor gryde ind i ovnen sammen med de sten, der skulle brændes. Om aftenen hev de gryden ud igen og nød med velbehag den ret, der havde stået og simret hele dagen.

Den fine arkitekt fik lov at smage arbejdernes simple gryderet og faldt efter sigende med et brag for rettens vældige saft og kraft. Hvad var hemmeligheden bag den raffinerede smag monstro?

Seks og kun seks ingredienser

Havde de italienske arbejdere kunnet engelsk, ville de flabet havde svaret: KISS! Keep It Simple, Stupid. Hemmeligheden består nemlig i ganske få, men hver især uhyre kraftfulde bestanddele.

Peposo alla fornacina (fornacina betyder ovn) eller peposo dell’Impruneta fremstilles i al sin gribende enkelhed af seks ingredienser: Fedtmarmoreret oksekød, lokal rødvin (Chianti!), masser af sort peber, masser af hvidløg, salt og en smule olivenolie.

Kødet bliver smeltende mørt og næsten sort af at simre flere timer i rødvin. De store mængder peber gør retten meget kraftig, men på ingen måde brændende som for eksempel ved chili. Peposo er en gryderet, der i den grad giver varmen på kølige dage.

Så vidt vides, fik de gode arbejdere hver en skål med kød og suppe, som de dyppede brød i. Kan det blive mere enkelt? Køb nogle gode flutes eller bag selv en håndfuld koldhævede flutes af ciabattatypen.

Du skal have fat i noget fedtmarmoreret oksekød, der kan tåle at stå og simre i 3 timer. Der er flere muligheder, men hvorfor ikke bruge ossobuco? Her får du ben og marv med i købet, og begge dele giver ekstra smag til retten.

I andre opskrifter på peposo alle fornacina vil du kunne finde tomat og forskellige slags krydderurter. Det smager sikkert fortræffeligt, men tomaten, der senere blev indført fra Amerika, var slet ikke kommet til Europa for 700 år siden. Og de hårdtarbejdende murstensbrændere brugte næppe tid på at tilsmage deres gryderet med krydderurter, hvor fristende det end lyder.

KISS!

Ingredienser

Antal personer:
0.5 dl olivenolie
1 kg ossobuco (ekskl. ben)
1 hvidløg
2 spsk. hel sort peber
1.5 tsk salt
1 fl. Chianti-rødvin
3 fra 4 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Find din bedste ovnfaste gryde frem og sæt over ved middelvarme på komfuret

2
Færdig

Skær kødet i store stykker og lad gerne fedt og sener blive siddende

3
Færdig

Brun kødet grundigt og roligt af i den varme olie - steg af et par omgange, så kødet ikke koger

4
Færdig

Pil hvidløget, knus peberet groft i en morter

5
Færdig

Bland alle ingredienser sammen i gryden, også gerne evt. ben - rødvinen skal stort set dække kødet

6
Færdig

Bag 2 timer under låg i en 150 grader varm ovn

7
Færdig

Tag låget af, rør rundt og bag videre i 45 minutter - en fjerdedel af rødvinen damper nu væk

8
Færdig

Servér i skåle eller dybe tallerkener med godt brød til

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Tomatringe med æggefyld - nem brunchret
forrige
Opskrift: Tomatringe med æggefyld – nem brunchret
Mujaddara - eventyrlig arabisk linse- og risret
næste
Opskrift: Mujaddara – eventyrlig arabisk linse- og risret
Tomatringe med æggefyld - nem brunchret
forrige
Opskrift: Tomatringe med æggefyld – nem brunchret
Mujaddara - eventyrlig arabisk linse- og risret
næste
Opskrift: Mujaddara – eventyrlig arabisk linse- og risret

Tilføj Din Kommentar