Ingredienser
-
4 kyllingebryster
-
Olie
-
Karry
-
Salt
Et par ord om vores opskrift
NYHED! NYHED! NYHED!
Hvis du har en toaster, et toastjern, en minigrill eller en bordgrill (kært barn har mange navne), kan du stege en håndfuld kyllingebryster eller bøffer hurtigere, end det tager at ringe efter pizzaer.
Dryp lidt olie på kyllingebrysterne, drys med karry og salt og læg dem i toasteren, der skal stå på halv styrke (3,5 på en 7-skala).
8 minutter efter er kyllingebrysterne klar – sprøde i skindet, saftige indeni. Perfekte.
Undskyld, men bliver det nemmere eller hurtigere at lave aftensmad?
Et godt bud er, at du kan bruge samme trick med bøffer, schnitzler og koteletter uden ben – måske ved lidt højere varme i lidt kortere tid.
Karry giver god smag til kyllingebrysterne. Men du kan sagtens bruge timian, rosmarin, hvidløgsolie, grillkrydderi eller en barbecuemarinade.
Denne måde at stege kød på er også en genvej til sjovere pålæg i madpakken! Fx til en omgang hurtige club sandwich.
Som tilbehør til de toastede kyllingebryster fik vi råkost med rødbeder samt majskerner, der var skåret af kolberne og stegt 2 minutter med lidt olivenolie og salt. Mums!
Hvis du foretrækker mere traditionelt tilbehør, kan du servere en skålfuld velkogte ris og karrysovsen fra denne veganske ret.
PS. På billedet ses nogle små kyllingeben. Det skyldes, at Nettos superlækre kyllingebryster fra Løgismose er ‘født med små ben’. Dem skar vi bare af og stegte sammen med brysterne – de blev også perfekte.
Ingredienser
4 kyllingebryster | |
Olie | |
Karry | |
Salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Varm toasteren op ved halv styrke |
2
Færdig
|
Vend kyllingen i olie og drys med karry og salt |
3
Færdig
|
Steg kyllingebrysterne 8 minutter i toasteren |
4
Færdig
|
Skær et af brysterne over og se, om de er færdige - ellers giv dem et par minutter mere |
5
Færdig
|
Skru eventuelt op på fuld styrke de sidste minutter for at få helt sprødt skind |