Opskrift: Pulled svinekæber med rodfrugtpandekager

0 0
Opskrift: Pulled svinekæber med rodfrugtpandekager

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
800 g svinekæber
2 løg
4 fed hvidløg
0.5 dl olivenolie
1 dl vand
2 spsk. æbleeddike
Krydderblanding
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
2 tsk. oregano
2 tsk. paprika
1.5 tsk. salt
1 tsk. sort peber
Rodfrugtpandekager
1 kg rodfrugter (fx persillerod, pastinak, gulerod, kartoffel)
1 stort løg
3 æg
3 spsk. havregryn
2 tsk. paprika
2 tsk. salt
Desuden
Fintsnittet spidskål
Fintsnittet forårsløg
Fintsnittet peberfrugt
Hoisinsauce

Ingredienser

  • Krydderblanding

  • Rodfrugtpandekager

  • Desuden

Et par ord om vores opskrift

Del

Tænk, at det kan være så nemt at forvandle en håndfuld dejlige svinekæber til vanvittigt lækker (og sund) street food. Svinekæberne bages et par timer med løg og krydderier og bliver nu til pulled pork – eller snarere pulled svinekæber! Det møre, krydrede kød serveres på hjemmebagte pandekager af årstidens rodfrugter, lidt sprødt grønt og en solid klat hoisinsauce. Det er guf for hele familien og alle vennerne!

Læs mere om pulled svinekæber med rodfrugtpandekager efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
800 g svinekæber
2 løg
4 fed hvidløg
0.5 dl olivenolie
1 dl vand
2 spsk. æbleeddike
Krydderblanding
2 tsk. spidskommen
2 tsk. korianderfrø
2 tsk. oregano
2 tsk. paprika
1.5 tsk. salt
1 tsk. sort peber
Rodfrugtpandekager
1 kg rodfrugter (fx persillerod, pastinak, gulerod, kartoffel)
1 stort løg
3 æg
3 spsk. havregryn
2 tsk. paprika
2 tsk. salt
Desuden
Fintsnittet spidskål
Fintsnittet forårsløg
Fintsnittet peberfrugt
Hoisinsauce
3 fra 5 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Pulled svinekæber

Knus krydderblandingen til pulver og vend svinekæberne heri

2
Færdig

I en ovnfast gryde lægges løgene, der er skåret i tynde både, og hvidløgene, der er knust

3
Færdig

Ovenpå lægges de krydrede svinekæber

4
Færdig

Hæld olie, vand og eddike over - låg på gryden

5
Færdig

Sæt i en kold ovn, skru op til 175 grader og bag svinekæberne 2 timer - tag ud af ovnen og lad dampe videre i den glohede gryde

6
Færdig

Mens svinekæberne har stået i ovnen, forberedes rodfrugtpandekagerne, som skal bages, når gryden med svinekæber tages ud - skru straks op til 225 grader

7
Færdig

Rodfrugtpandekager

Riv rodfrugterne ned i et viskestykke og pres evt. væde fra

8
Færdig

Riv løget groft

9
Færdig

Rør alle ingredienser sammen i en skål

10
Færdig

Form med hænderne 10 flade halvtykke pandekager - fordelt på 2 plader belagt med bagepapir

11
Færdig

Bag hver plade 30 minutter midt i en 225 grader varm ovn

12
Færdig

Servering

Brug to gafler til at trække svinekæberne i trevler

13
Færdig

Servér de lune rodfrugtpandekager med fintsnittede grøntsager, trevlet kød og en klat hoisinsauce

Mere om pulled svinekæber med rodfrugtpandekager

Svinekæber er blevet en af danskernes favoritudskæringer af grisen. Der er smag og karakter i de gode kødstykker, og efter et par timer i ovnen eller på komfuret, er kæberne møre og saftige.

Her får du en helt anderledes opskrift på, hvordan du kan tilberede og nyde svinekæber. Traditionelt serverer vi jo svinekæber med sovs og mos, som smager vidunderligt – men prøv i stedet at forvandle svinekæberne til pulled pork og smid det krydrede, møre og trevlede kød på hjemmebagte pandekager af rodfrugter, garneret med lidt sprødt grønt og en klat hoisinsauce.

Det er street food fra øverste hylde, skulle vi hilse at sige. Mums filibaba!

Nemt og sundt

Svinekæber som pulled pork tager ikke spor længere tid at lave end en omgang svinekæber på den gammeldags måde.

Du behøver ikke engang at afpudse svinekæberne først. Vend kødstykkerne i en håndfuld krydderier og smid i ovnen med løg, hvidløg, olie og vand. 2 timer efter tager du gryden ud af ovnen, men lader kødet stå og dampe videre i den skoldende varme gryde, mens du bager rodfrugtpandekagerne i ovnen.

Rodfrugtpandekagerne består af revne rodfrugter, løg, æg, havregryn, salt og paprika. Du former farsen til halvtykke pandekager på et stykke bagepapir og bager dem 30 minutter i ovnen. Det er pærelet, smager skønt og er megasundt!

Du bestemmer selv, hvilke rodfrugter der skal i pandekagerne. Selleri, pastinakker, persillerødder, gulerødder, kartofler – der er frit slag. Kartofler indeholder meget væde, som lige skal presses fra, når kartoflerne er revet.

Cool street food

De pulled svinekæber bliver så møre, at de er lige til at trække fra hinanden med to gafler. Lige som pulled pork.

Det lækre kød lægges oven på de hjemmelavede rodfrugtpandekager sammen med lidt fintsnittet, sprødt grønt (fx spidskål, forårsløg og peberfrugt) – og den cool street food toppes med en klat hoisinsauce.

Du kan få den sødligt-salte hoisinsauce i mange supermarkeder og asiatiske fødevaremarkeder. Den smager vildt godt netop i street food. Hvis du ikke har adgang til hoisinsauce, kan du røre ketchup med soya og lidt kanel – det er en god og hurtig dressing til al slags fastfood.

Behøver vi at nævne, at pulled svinekæber på rodfrugtpandekager er genial tømmermændsmad?

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Franske vandbakkelser med ost
forrige
Opskrift: Franske vandbakkelser med ost – gougères
Nemt solsikke brød uden æltning og hævning
næste
Opskrift: Nemt solsikke brød uden æltning og hævning
Franske vandbakkelser med ost
forrige
Opskrift: Franske vandbakkelser med ost – gougères
Nemt solsikke brød uden æltning og hævning
næste
Opskrift: Nemt solsikke brød uden æltning og hævning

Tilføj Din Kommentar

Site is using a trial version of the theme. Please enter your purchase code in theme settings to activate it or purchase this wordpress theme here