Opskrift: Braiserede svinekæber som vildt
med enebær, timian og ribsgelé

0 0
Opskrift: Braiserede svinekæber som vildt

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1000 g svinekæber
5 spsk. olie
15 enebær
15 peberkorn
1.5 tsk. salt
8 dl vand
40 g smør
4 spsk. mel
3 spsk. ribsgelé
2 fennikel
1 kg små kartofler
Persille til drys
Stegte æbler
15 g smør
1 tsk. kanel
2 æbler, i tynde både

Svinekæber langtidsstegt i en mild vildtsovs er guf på en kølig dag

Tilhører:
  • Langtidsstegning

Ingredienser

  • Stegte æbler

Et par ord om vores opskrift

Del

Arbejdsindsatsen er beskeden. Det tager dig ikke mange minutter at sætte denne skønne simreret over. Til gengæld skal den så have i alt 3 timer i ovnen, hvor den passer sig selv det meste af tiden.

Når du tilsætter enebær, timian og ribsgelé (eller en anden frugtgelé) til en sovs, får den sin karakteristiske “vildtsmag”. En del mennesker bryder sig ikke om den let bitre smag af vildtkød, men de elsker sovsen. Så hvorfor ikke braisere de gode svinekæber i sådan en hyggelig vildtsovs?

Når du langtidssteger svinekæber, slipper du for at pudse kødet af først. Du skal ikke gøre andet end at brune svinekæberne af – med hinder og det hele – før de ryger i ovnen. Faktisk er det vigtigt, at du lader hinderne blive på kødet, for de er med til at holde faconen på svinekæberne efter 3 timer i ovnen. Kødet er nu så smeltende mørt, at det næsten falder fra hinanden.

Hvad serverer man som tilbehør til svinekæber i en vild udgave? Tja, du har måske dine egne favoritter – fx waldorfsalat – og dem kan du trygt vælge. Vi foreslår noget så simpelt som kartofler og fennikel, der får lov at braisere i sovsen sammen med kødet den sidste time, og æbler lynstegt i smør og kanel. En klat gelé smager også altid godt.

Du kan også brillere med en skålfuld glaserede rødbeder.

Og vinen? Et glas kraftig, frugtig, let sødmefuld rødvin passer fortrinligt til vildt. Måske en Cote du Rhone eller en Zinfandel.

Ingredienser

Antal personer:
1000 g svinekæber
5 spsk. olie
15 enebær
15 peberkorn
1.5 tsk. salt
8 dl vand
40 g smør
4 spsk. mel
3 spsk. ribsgelé
2 fennikel
1 kg små kartofler
Persille til drys
Stegte æbler
15 g smør
1 tsk. kanel
2 æbler, i tynde både
4 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Brun svinekæberne grundigt på begge sider i olien på en hed pande

2
Færdig

Hæld svinekæberne over i en ovnfast gryde eller stegeso

3
Færdig

Kværn enebær, peber og salt til pulver i en morter og drys over kødet

4
Færdig

Hæld det kogende vand over, læg låg på og sæt i ovnen

5
Færdig

Lad simre 2 timer i en 150 grader varm ovn

6
Færdig

Lav en smørbolle ved at ælte smør og mel sammen

7
Færdig

Rens kartofler og fennikel og skær i halve

8
Færdig

Når kødet har fået sine 2 timer, rører du smørbollen ud i stegeskyen sammen med svinekæberne og tilsætter gelé, kartofler og fennikel

9
Færdig

Stil gryden tilbage i ovnen og lad simre videre 1 time under låg

10
Færdig

Til de stegte æbler smelter du smør, drysser kanel ud i smørret og steger æblebådene 1,5 minut på hver side ved middelhøj varme

11
Færdig

Servér rygende varmt og drys med persille

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Nem bagt æblekage
forrige
Opskrift: Nem bagt æblekage
Opskrift: Pirogger med oksekød
næste
Opskrift: Pirogger med oksekød
Opskrift: Nem bagt æblekage
forrige
Opskrift: Nem bagt æblekage
Opskrift: Pirogger med oksekød
næste
Opskrift: Pirogger med oksekød

Tilføj Din Kommentar