Opskrift: Ølbraiserede svinekæber i ovn
med rodfrugter, hvidløg og salvie

0 0
Opskrift: Ølbraiserede svinekæber i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
800-1000 g svinekæber
5 spsk. olie
0.5 liter pilsnerøl
2 store løg, i grove stykker
4 fed hvidløg, i tynde skiver
1 spsk. salvie eller timian
2 tsk. salt
Peber
30 g smør
3 spsk. mel
1 kg rodfrugter, i mundrette stykker
Persille til drys

Smørmøre svinekæber i den lækreste, cremede sovs

Tilhører:
  • Langtidsstegning

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Øl er godt, og øl er sundt – det siger Bryggeriforeningen selv! En gruppe ved navn Humleridderne har også sunget det, og så MÅ det jo være rigtigt.

Rigtigt er det i hvert fald, at øl gør noget fantastisk for mad. Enzymerne i øllet er nemlig med til at mørne kød. Og hvis du bruger en relativt neutral pilsnerøl, forsvinder den øllede smag fuldkommen; tilbage er kun noget rundt og dejligt, som selv små børn vil kunne lide.

Ølbraiserede svinekæber er en klassiker i det folkelige, danske køkken. Smørmørt kød i en lækker, cremet sovs. Retten kan laves på tusind måder, men hvorfor ikke med en ordentlig skovlfuld rodfrugter og en skøn kartoffelmos til?

Rodfrugterne vælger du selv. Vi har brugt rødbeder, gulerødder og persillerødder, men selleri og pastinak vil fungere lige så godt.

Disse langtidsstegte svinekæber skal have 3 timer i ovnen ved lav varme, og det kan simpelt hen ikke gå galt. Retten er virkelig let at lave, kræver som sagt bare tid.

Det letteste er næsten, at du overhovedet ikke skal ordne svinekæberne, sådan som mange opskrifter siger. Langtidsstegning gør hele svinekæben så mør, at den kan tygges med øjenvipperne – også senerne, der holder sammen på kødet.

Derfor er der ikke så lang reel arbejdstid med ølbraiserede svinekæber. Hop bare ud i det med det samme.

Ingredienser

Antal personer:
800-1000 g svinekæber
5 spsk. olie
0.5 liter pilsnerøl
2 store løg, i grove stykker
4 fed hvidløg, i tynde skiver
1 spsk. salvie eller timian
2 tsk. salt
Peber
30 g smør
3 spsk. mel
1 kg rodfrugter, i mundrette stykker
Persille til drys
2 fra 2 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Brun svinekæberne grundigt på alle sider i olien på en hed pande

2
Færdig

Hæld svinekæberne over i en gryde med øl, løg, hvidløg og krydderier

3
Færdig

Lad simre under låg 2 timer i en 150 grader varm ovn

4
Færdig

Lav en smørbolle ved at ælte smør og mel sammen

5
Færdig

Når kødet har fået sine 2 timer, rører du først smørbollen ud i stegeskyen sammen med svinekæberne, dernæst rodfrugterne

6
Færdig

Stil gryden tilbage i ovnen og lad simre videre 1 time til under låg

7
Færdig

Servér rygende varm med kartoffelmos og et drys med persille

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Vegansk broccolisalat
forrige
Opskrift: Vegetarisk broccolisalat
Opskrift: Sund vegansk kartoffelsuppe
næste
Opskrift: Sund vegansk kartoffelsuppe
Opskrift: Vegansk broccolisalat
forrige
Opskrift: Vegetarisk broccolisalat
Opskrift: Sund vegansk kartoffelsuppe
næste
Opskrift: Sund vegansk kartoffelsuppe

Tilføj Din Kommentar