Opskrift: Ratatouille i ovn – som i filmen

0 0
Opskrift: Ratatouille i ovn – som i filmen

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Tomatsovs
3 spsk. olivenolie
2 løg
3 fed hvidløg
1 peberfrugt
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. timian
5 laurbærblade
1 ds. flået tomat
1 tsk. salt, peber
Grøntsager
1 aubergine
2 squash
3 tomater

Dekorativ grøntsagsret med sydfranske smage

Tilhører:
  • Sund mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

  • Tomatsovs

  • Grøntsager

Et par ord om vores opskrift

Del

Nu må du ikke blive skuffet, kære læser – men dette smukke fad ratatouille er ikke, hvad ægte franskmænd forstår ved en ratatouille.

I Frankrig er ratatouille en grov bonderet, som smager 200 gange bedre, end den ser ud.

Gæt, hvem der kan finde på at lave en ret, hvor udseendet tæller 200 gange mere end smagen? Amerikanerne, selvfølgelig. I Pixars berømte animationsfilm fra 2007, ‘Ratatouille’, optræder denne pyntede version. Og vupti, så tror det halve af verden, at en ratatouille ser sådan ud. Not!

Anyway. Hvis vi smider en hæderlig tomatsovs i bunden af et fad og pynter fint op med skiver af auberginer, squash og tomater, så smager retten drøngodt alligevel. Og flot er den jo.

Tomatsovsen krydrer vi med laurbærblade og timian, som man gør i Frankrig. Basilikum og oregano er også en mulighed, men nok mere italiensk/græsk end fransk.

Hvis du stiller grøntsagsskiverne lige så tæt som på billedet, skal retten have 50-60 minutter i ovnen, før grøntsagerne er møre. Du kan også bruge et større fad og lægge grøntsagerne lidt mere ned, så de får større overflade – det forkorter tiden i ovnen til ca. 40 minutter.

Køb gerne grøntsager ind, så de har cirka samme diameter. Er dine grøntsager meget forskellige i størrelse – fx store skiver aubergine og små skiver squash – kan du med fordel halvere de store skiver, så overfladen, der stikker op af sovsen, bliver nogenlunde jævn.

Ratatouille – både denne version i ovn og den kogte udgave – er en ret, der kan nydes varm, kold eller lunken. Nyd den alene eller som tilbehør til alle slags stegt kød og fisk.

Ingredienser

Antal personer:
Tomatsovs
3 spsk. olivenolie
2 løg
3 fed hvidløg
1 peberfrugt
1 spsk. æbleeddike
1 spsk. timian
5 laurbærblade
1 ds. flået tomat
1 tsk. salt, peber
Grøntsager
1 aubergine
2 squash
3 tomater
3 fra 6 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Start med at lave tomatsovsen, der tager ca. 30 minutter - mens den koger færdig, kan du skære de øvrige grøntsager i nydelige skiver

2
Færdig

Steg hakket løg, hvidløg og peberfrugt ved middelvarme i olien i en gryde, til alting er mørt, men ikke har taget farve - 10 minutter

3
Færdig

Tilsæt æbleeddike og lad den dampe af

4
Færdig

Tilsæt de øvrige ingredienser, læg låg på gryden og lad koge ved lav varme i 15 minutter

5
Færdig

Skær de øvrige grøntsager i 0.5 cm tykke skiver

6
Færdig

Hæld tomatsovsen i bunden af et ovnfast fad, som er højt nok til, at grøntsagsskiverne kan stå op

7
Færdig

Placér de tre forskellige slags grøntsagsskiver skiftevis oven i tomatsovsen

8
Færdig

Ratatouillen skal bage midt i en 200 grader varm ovn

9
Færdig

Hvis grøntsagerne står meget tæt, er bagetiden op til 50-60 minutter - hvis grøntsagerne ligger lidt ned og ikke står så tæt, er bagetiden 40-45 minutter

10
Færdig

Servér ratatouille varm, kold eller lunken

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Pasta-al-limone-med-krabbe
forrige
Opskrift: Pasta al limone med krabbekød
Vikingegryde-med-svinemoerbrad-og-bacon
næste
Opskrift: Vikingegryde med svinemørbrad og bacon
Pasta-al-limone-med-krabbe
forrige
Opskrift: Pasta al limone med krabbekød
Vikingegryde-med-svinemoerbrad-og-bacon
næste
Opskrift: Vikingegryde med svinemørbrad og bacon

Tilføj Din Kommentar