Opskrift: Pasta al limone med krabbekød

0 0
Opskrift: Pasta al limone med krabbekød

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
250 g pasta
1 spsk. salt
0.5 dl ekstra jomfruolivenolie
1 citron, den revne skal og saft
2 fed hvidløg, revet
2 dl kogevand fra pastaen
60 g fintrevet parmesan
1 ds krabbekød
Peber

Vidunderligt enkel pastaret, der er klar på 20 minutter

Tilhører:
  • Nem og hurtig mad

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Pasta al limone er en italiensk klassiker – på dansk vil det nok hedde pasta med citron. Det er en simpel ret, sådan som mange af de bedste italienske retter er, og den smager helt forrygende.

Pasta al limone handler ganske enkelt om at vende friskkogt pasta i en sovs bestående af olivenolie, hvidløg, citronsaft og -skal samt lidt kogevand fra pastaen. Herefter vendes fintrevet parmesan i pastaen, og så er der serveret.

Og ja, parmesanen skal vendes i retten, ikke drysses ovenpå.

Skal det være en anelse mere raffineret (men ikke mere besværligt), smider du et drys krabbekød (gerne fra dåse) over citronpastaen. Så er der pludselig dømt forfinet fiskerestaurant, og retten skifter navn til pasta al limone con polpa di granchio.

I en helt autentisk pasta al limone indgår generøse mængder smør. Det har vi byttet ud med en god ekstra jomfruolivenolie, som er bedre for kolesteroltallet og efter vores mening smager præcis lige så godt.

Vores italienske mamma vil givetvis vælge en pasta af typen linguine eller spaghetti. Vi brugte linguine, som er aflange og lidt flade. De er gode til sovser, der skal klæbe til pastaen.

Har du ’kun’ tagliatelle, fettuccine, penne, skruer eller en helt syvende slags pasta, så brug dem – vi lover ikke at sige det til nogen.

Timingen er vigtig for disse simple pastaretter. Allerhelst skal pasta og sovs være klar præcis samtidig, så pastaen kan vendes direkte i sovsen og serveres så varm som muligt. Prøv at tænke dette ind i forberedelserne.

I sovsen indgår som sagt lidt af det salte, stivelsesholdige pastavand. 2 minutter før tid øser du bare vand fra den endnu kogende pastagryde og hælder over på panden, hvor de øvrige ingredienser snurrer ved lav varme. Sørg for at have endnu en smule pastavand i reserve for en sikkerheds skyld.

Pastavandet er hemmeligheden i mange italienske sovser. Husk det! Se også vores opskrift den autentiske spaghetti cacio e pepe.

Sovsen består af revet hvidløg og revet citronskal, der får lov at småstege 5 minutter i olien, uden at nogen af delene tager farve. Herefter hældes citronsaften ved og koger med 3 minutter, stadig ved lav varme. Nu skal pastavandet i og koge med 2 minutter, og så vendes pastaen i sovsen.

Til allersidst vendes den fintrevne parmesan i pastaen. Her har du slukket for varmen, og det er vigtigt, at osten ikke klumper. Hvis den gør det, så tilføj lidt af det overskydende pastavand og vend med.

Ved servering drysser du med krabbekød og friskkværnet peber.

Bemærk: Denne servering er til 4 forretter eller 2 hovedretter.

Ingredienser

Antal personer:
250 g pasta
1 spsk. salt
0.5 dl ekstra jomfruolivenolie
1 citron, den revne skal og saft
2 fed hvidløg, revet
2 dl kogevand fra pastaen
60 g fintrevet parmesan
1 ds krabbekød
Peber

Sådan gør du

1
Færdig

Sæt 3 liter vand over til pasta; tilføj saltet, når vandet koger

2
Færdig

Kog pastaen efter anvisningerne på pakken

3
Færdig

2 minutter før pastaen er klar (al dente), tager du lidt kogevand fra til sovs

4
Færdig

Imens pastaen er undervejs, timer du sovsen helt præcist:

5
Færdig

Revet citronskal og hvidløg skal småsteges 5 minutter i olien på en pande uden at tage farve

6
Færdig

Hæld citronsaften ved og lad koge lidt ind, stadig ved lav varme - det tager 2-3 minutter

7
Færdig

Hæld 1 dl kogevand fra pastaen i citronsovsen og lad koge med 2 minutter

8
Færdig

Vend den afdryppede pasta i sovsen og sluk for varmen

9
Færdig

Vend parmesan grundigt i pastaen, uden at det klumper - ellers tilføj endnu en sjat kogevand og vend rundt

10
Færdig

Servér på opvarmede tallerkener med et drys krabbekød og friskkværnet peber

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.300 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Limoncello-italiensk-citronlikoer
forrige
Opskrift: Let opskrift på limoncello – italiensk citronlikør
Ratatouille-i-ovn
næste
Opskrift: Ratatouille i ovn – som i filmen
Limoncello-italiensk-citronlikoer
forrige
Opskrift: Let opskrift på limoncello – italiensk citronlikør
Ratatouille-i-ovn
næste
Opskrift: Ratatouille i ovn – som i filmen

Tilføj Din Kommentar