Ingredienser
-
0.5 dl olivenolie
-
2 tsk. salt
-
2 løg
-
4 fed hvidløg
-
4 stængler blegselleri
-
1 aubergine
-
1 squash
-
1 peberfrugt
-
400 g tomater
-
2 tsk. timian
-
2 tsk. rosmarin
-
200 g grønne linser
-
4 dl vand
Et par ord om vores opskrift
Lentilles aux ratatouille hedder denne lækre grøntsagsgryde på fransk. Ratatouille med linser.
Retten smager vidunderligt, men tager altså også en lille time at lave. Sådan er det med meget god mad: Tiden er den vigtigste ingrediens.
Du kan bruge ratatouille med linser som et selvstændigt måltid eller som tilbehør til hvad som helst hvornår som helst. Både veganere, vegetarer og kødspisere kan altså få glæde af retten.
Linser er fyldt med proteiner, fibre, vitaminer og mineraler. Det er derfor linser egner sig så godt som erstatning for kød på ugens grønne dage. Du kan eventuelt supplere med et spejlæg på toppen, hvis du spiser ratatouille med linser som hovedret.
Om ingredienserne:
- Linserne. Du kan med fordel bruge grønne linser (fx fra bjergrige franske Puy). Også sorte Beluga-linser vil fungere godt. Helst ikke røde linser, der koger ud og egner sig bedre i den indiske linsestuvning daal.
- Grøntsagerne. I en ægte ratatouille kommer vi ikke uden om løg, hvidløg, aubergine, squash og tomater. Gerne friske tomater. Vi supplerer med blegselleri, gerne også peberfrugt, mens andre bruger gulerødder. Det er en fleksibel ret, så tag dig nogle friheder.
- Krydderierne. Basilikum er meget brugt i ratatouille, så det kan du sagtens bruge (friske basilikumblade bør først tilsættes, efter at retten er færdig). Vi foretrækker dog her frisk (eller tørret) rosmarin og timian, hvis tørre smage matcher linsernes.
Ingredienser
0.5 dl olivenolie | |
2 tsk. salt | |
2 løg | |
4 fed hvidløg | |
4 stængler blegselleri | |
1 aubergine | |
1 squash | |
1 peberfrugt | |
400 g tomater | |
2 tsk. timian | |
2 tsk. rosmarin | |
200 g grønne linser | |
4 dl vand |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Sæt olien over ved middelvarme i en stor, tykbundet gryde |
2
Færdig
|
Nu begynder du at skære grøntsagerne i små stykker og hælde dem i gryden samme med saltet, efterhånden som du bliver klar |
3
Færdig
|
Klargør grøntsagerne i den nævnte rækkefølge, indtil du når til tomaterne - vent lige |
4
Færdig
|
Grøntsagerne skal steges ordentligt igennem, til mest muligt vand er fordampet, og indholdet i gryden er faldet godt sammen - det tager mindst 20 minutter |
5
Færdig
|
Tilføj nu ituskårne tomater og de øvrige ingredienser - mas linserne ned i væsken og læg låg på gryden |
6
Færdig
|
Kog ved lav varme i 30 minutter |
7
Færdig
|
Servér ratatouille med linser varm, lunken eller kold |