Opskrift: Squashpasta / zucchini noodles
- med aubergine bolognese

0 0
Opskrift: Squashpasta / zucchini noodles

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 squash
Vand
Salt
Bolognese
2 spsk. olivenolie
2 løg
3 stængler blegselleri
3 gulerødder
1 aubergine
500 g hakket oksekød
3 fed hvidløg
1 ds. flået tomat
1 spsk. balsamico
1 spsk. tørret basilikum
2 tsk. salt, peber

Erstat den usunde spaghetti med squashspaghetti

Tilhører:
  • Stærk mad
  • Sund mad

Ingredienser

  • Bolognese

Et par ord om vores opskrift

Del

Pasta eller spaghetti lavet af strimlet squash er blevet en stor ting i de seneste år. Du erstatter den traditionelle, færdiglavede pasta fremstillet af usundt hvedemel med pasta, som du selv fremstiller af en sund grøntsag. What’s not to like?

I engelsksprogede lande hedder fænomenet zucchini noodles eller bare zoodles. Det er også fra dette sprogområde, vi har hentet navnet på det redskab, mange bruger til at strimle squashen: En spiralizer. Eller spiralskærer, som den kaldes her til lands.

Men hvem har lige en spiralizer? Ikke os på Spicy Twist i hvert fald. Heldigvis kan man nemt bruge en helt almindelig kartoffelskræller eller et juliennejern til at skrælle aflange skiver af squashen. Disse skiver lægger man sirligt oven på hinanden, og så skærer man dem i tynde strimler på den lange led.

Sværere er det ikke at lave squashpasta 😊

Du kan koge eller stege squashpasta

Tilberedning af squashpasta er et kapitel for sig.

Du kan opvarme squashpastaen enten ved at koge den (1 minut!) i letsaltet vand lige som almindelig pasta eller ved at vende den forsigtigt i smeltet smør eller olie på en pande. Nøgleordene her er ‘kort tid’ og ‘forsigtigt’.

Squash består af 95% vand, så det siger sig selv, at en portion squashpasta ikke mætter alverden. Den lille udfordring klarer du ved at servere rigeligt med kød/fisk og grønt til.

Vi foreslår en fyldig bolognese med blandt andet aubergine og den berømte, italienske treenighed af grøntsager, der går under navnet soffrito: Løg, gulerødder og blegselleri. Ingen ægte kødsovs uden en soffrito!

Squashpasta med aubergine bolognese er genial mad til slankekuren eller KETO/LCHF-diæten. Og naturligvis til alle, der lider af glutenallergi.

Ingredienser

Antal personer:
2 squash
Vand
Salt
Bolognese
2 spsk. olivenolie
2 løg
3 stængler blegselleri
3 gulerødder
1 aubergine
500 g hakket oksekød
3 fed hvidløg
1 ds. flået tomat
1 spsk. balsamico
1 spsk. tørret basilikum
2 tsk. salt, peber

Sådan gør du

1
Færdig

Squashpasta

Skær enderne af squashen og skræl aflange skiver med en kartoffelskræller eller et juliennejern

2
Færdig

Den midterste del af squashen med kerner er du nødt til at lægge til side og putte i kødsovsen

3
Færdig

Læg squashskiverne sirligt oven på hinanden og skær dem i tynde strimler på den lange led

4
Færdig

Når kødsovsen er ved at være færdig, koger du squashpastaen 1 minut (ikke mere) i rigelig letsaltet vand

5
Færdig

Bolognese

Sæt olien over i en tykbundet gryde ved middelvarme

6
Færdig

Snit grøntsagerne i små tern og hæld dem i gryden, efterhånden som du bliver færdig med dem

7
Færdig

Steg grøntsagerne mindst 15 minutter, til de har smidt meget af deres vandindhold

8
Færdig

Tilsæt det hakkede kød i små stykker og steg med, til det smuldrer

9
Færdig

Tilsæt finthakket hvidløg og de øvrige ingredienser og kog 15 minutter under låg ved svag varme

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.400 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Yakitori-japanske-grillspyd-med-oksekoed
forrige
Opskrift: Yakitori – japanske grillspyd med oksekød
Rysteribs-plus-ribs-med-graesk-yoghurt-og-akaciehonning
næste
Opskrift: Rysteribs & Ribs med græsk yoghurt og akaciehonning
Yakitori-japanske-grillspyd-med-oksekoed
forrige
Opskrift: Yakitori – japanske grillspyd med oksekød
Rysteribs-plus-ribs-med-graesk-yoghurt-og-akaciehonning
næste
Opskrift: Rysteribs & Ribs med græsk yoghurt og akaciehonning

Tilføj Din Kommentar