Ingredienser
-
400 g mørt oksekød
-
1 bdt. forårsløg
-
Marinade
-
4 spsk. soya
-
2 spsk. olie
-
1 spsk. riseddike (eller æbleeddike)
-
1 spsk. sesamfrø
-
1 tsk. sukker
-
1 fed hvidløg, revet
-
10 g ingefær, revet
Et par ord om vores opskrift
De små yakitori-spyd er måske Japans mest populære fastfood. Du kan få yakitori overalt i Den Opgående Sols Rige – som streetfood, i restauranter og i særlige yakitori-shops i underetagen af stormagasinerne.
Yaki kommer af ordet yaku, der betyder grille eller bage. Tori betyder fugl eller kylling. Så yakitori er grillet kylling.
I dag er yakitori dog så populært, at der også findes varianter med andre slags grillet kød og/eller grønt.
Dagens opskrift på yakitori kombinerer marineret oksekød og små stykker forårsløg. Efter et par timers marinering (eller mere) og ca. 6 minutters grillning står du med en usandsynligt velsmagende snack / appetizer. Lige til at hapse til et glas vin eller en drink før maden.
Vi skar et par entrecote-bøffer ud i små stykker, men du kan bruge alle slags mørt kød. Mørbrad, filet, bavette. Og naturligvis kylling, gris, lam…
Om spydene
Spydene skal være ret små, og det skal kødstykkerne også. I Japan er bambuspindene som regel 15 cm lange, heraf fylder kødet 10 cm, mens de 5 cm er til at gribe om, når spyddene skal vendes.
Husk at lægge spyddene i vand 1 time, inden de skal bruges, så de ikke forkuller på grillen.
Yakitori i ovn
Har du ikke adgang til en udendørs grill, kan du også grille yakitori i ovnen. Skru ovnen op til grillvarme (275 grader), placér yakitori-spyddene på en bageplade foret med sølvpapir midt i ovnen og giv dem ca. 3 minutter, tag ud og vend, og giv dem 3 minutter på den anden side.
Ingredienser
400 g mørt oksekød | |
1 bdt. forårsløg | |
Marinade |
|
4 spsk. soya | |
2 spsk. olie | |
1 spsk. riseddike (eller æbleeddike) | |
1 spsk. sesamfrø | |
1 tsk. sukker | |
1 fed hvidløg, revet | |
10 g ingefær, revet |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Fjern fedt og sener og skær det regulære kød i små tern (2,5 x 2,5 cm) |
2
Færdig
|
Hæld ingredienserne til marinade i en frysepose, hæld kødet oveni og bland godt rundt |
3
Færdig
|
Lad kødet marinere mindst 2 timer (gerne mere) i køleskabet - husk at tage det ud i stuetemperatur 1 time før tilberedning |
4
Færdig
|
Sæt kødet på korte spyd med 1 lille stykke forårsløg for hver 2 stykker kød |
5
Færdig
|
Grill yakitori-spyddene ca. 3 minutter på hver side på direkte varme |
6
Færdig
|
Servér straks |