Ingredienser
-
500 g lammekød (eller kylling, gris, oksekød)
-
Rødløg
-
Tomater
-
Agurk
-
Gyros-krydderi
-
1 lille løg, revet
-
1 fed hvidløg, revet
-
1 tsk. oregano
-
1 tsk. timian
-
1 tsk. rosmarin
-
1 tsk. spidskommen
-
1 tsk. chiliflager
-
1 tsk. salt
-
2 spsk. olie
-
Fladbrød
-
20 g gær
-
1 dl vand
-
0.5 dl olivenolie
-
350 g mel
-
150 g græsk yoghurt
-
1 tsk. salt
-
1 tsk. honning
-
Mynte-tzatziki
-
3 dl græsk yoghurt
-
0.5 dl olivenolie
-
1.5 spsk. citronsaft
-
1 tsk. salt, peber
-
1 fed hvidløg knust
-
0.5 agurk, revet
-
0.5 bdt. mynte, finthakket
Et par ord om vores opskrift
På græsk udtales gyros – jiiros. Det er den græske udgave af döner kebab eller shawarma, hvor kilovis af krydret kød samles på et højt, lodret spyd og grilles.
Lige som hos din lokale kebab-snedker snittes kødet af i tynde, sprøde lunser og serveres med varmt pitabrød, grøntsager og dressing.
I Grækenland er dressingen ofte tzatziki, og desuden skovler man ofte en håndfuld pomfritter ind i pitaen, som sagtens kan være et fladbrød.
I stedet for den kolossale kødklump på spyd kan du nøjes med at marinere en mindre mængde kød 1 time (eller mere) i det helt rigtige, traditionelle gyros-krydderi og herefter lynstege det på panden. Hjemmelavet gyros smager mindst lige så godt som den færdigkøbte.
Oprindeligt var lam en meget brugt type kød i Grækenland. Men i dag fremstilles gyros i højere grad af svinekød eller kylling og lidt sjældnere af lam eller okse. For os er lam bare indbegrebet af Grækenland, så dét snupper vi (udskæringen var inderlår), men du kan som sagt bruge det kød, du har mest lyst til.
Foruden vejledningen i at lave ægte græsk gyros med det traditionelle gyros-krydderi får du også opskrifter på supernemme fladbrød og på en mynte-tzatziki, der smager genialt på det krydrede kød. Har du ikke frisk mynte, kan du sagtens bruge tørret mynte – eller helt udelade mynte.
Servering: Læg en dynge ristet gyros på et lunt fladbrød, top op med lidt tyndt skårne grøntsager, fortsæt med en klat dressing og rul nu brødet sammen om herlighederne. God fornøjelse.
En kold øl eller et glas retsina smager vidunderligt til.
Ingredienser
500 g lammekød (eller kylling, gris, oksekød) | |
Rødløg | |
Tomater | |
Agurk | |
Gyros-krydderi |
|
1 lille løg, revet | |
1 fed hvidløg, revet | |
1 tsk. oregano | |
1 tsk. timian | |
1 tsk. rosmarin | |
1 tsk. spidskommen | |
1 tsk. chiliflager | |
1 tsk. salt | |
2 spsk. olie | |
Fladbrød |
|
20 g gær | |
1 dl vand | |
0.5 dl olivenolie | |
350 g mel | |
150 g græsk yoghurt | |
1 tsk. salt | |
1 tsk. honning | |
Mynte-tzatziki |
|
3 dl græsk yoghurt | |
0.5 dl olivenolie | |
1.5 spsk. citronsaft | |
1 tsk. salt, peber | |
1 fed hvidløg knust | |
0.5 agurk, revet | |
0.5 bdt. mynte, finthakket |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Skær kødet ud i meget tynde skiver |
2
Færdig
|
Bland med gyros-krydderiet og lad marinere i mindst 1 time, gerne mere |
3
Færdig
|
Opløs gær i vandet, tilsæt de øvrige ingredienser til fladbrød og brug hænderne til at ælte en glat dej sammen |
4
Færdig
|
Lad dejen hæve 1 time |
5
Færdig
|
Rør alle ingredienser til mynte-tzatziki sammen - husk først at knuge vandet ud af den revne agurk |
6
Færdig
|
Skær rødløg, tomater og agurk i tynde skiver |
7
Færdig
|
Del dejen (grundportion) i 6 små boller, som rulles ud til tynde pandekager på 20-25 cm i diameter |
8
Færdig
|
Steg fladbrødene 2-3 minutter på hver side på en hed, tør sliplet-pande - der skal dannes mørkebrune prikker på begge sider |
9
Færdig
|
Steg gyroskødet 2-3 minutter på en meget varm, tør sliplet-pande - det skal virkelig ose |
10
Færdig
|
Servér straks |