Opskrift: Kartoffelpandekager i ovn
- af søde kartofler

0 0
Opskrift: Kartoffelpandekager i ovn

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 kg søde kartofler
1 stort løg
1 fed hvidløg
3 spsk. havregryn
2 æg
2 tsk. spidskommen
2 tsk. salt, peber

10 sunde og mumsede kartoffelpandekager helt uden fedtstof

Tilhører:
  • Slankemad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

I virkeligheden er de sunde, søde kartofler slet ikke en grøntsag i kartoffelfamilien – men en rodfrugt kaldet batat i snerlefamilien – så derfor bliver pandekager af søde kartofler ikke ægte kartoffelpandekager. Men pyt, hvad betyder et navn, når resultatet er så lækkert?

Kartoffelpandekager af søde kartofler bliver bløde, sødlige og venlige. Med et skud løg, hvidløg og spidskommen trækkes smagen i retning af det salte køkken, og kartoffelpandekagerne kan derfor snildt anvendes som tilbehør til alt fra frikadeller og bøffer til laks og salater.

Disse let krydrede kartoffelpandekager er godt alternativ til rösti, pommes Anna, kartoffelfondant, kartoffeltimbale og krydrede ovnfritter.

Der er to skoler inden for kartoffelpandekager: De kan steges på panden med rigeligt fedtstof – det gør resultatet sprødere. Eller de kan bages i ovnen helt uden fedtstof – det gør kartoffelpandekagerne blødere og sundere.

Vi har valgt den sunde variant – kartoffelpandekage i ovn – der samtidig er lettere at have med at gøre. I stedet for at bakse med at holde samling på de smuldrende pandekager på en pande laver du bare 10 flade klatter på et stykke bagepapir. Efter 30 minutter i ovnen er kartoffelpandekagerne klar – helt uden både stress og fedtstof.

Som alternativ til spidskommen kan du krydre de søde kartoffelpandekager med timian eller basilikum. Et skud chiliflager smager også godt.

Ingredienser

Antal personer:
1 kg søde kartofler
1 stort løg
1 fed hvidløg
3 spsk. havregryn
2 æg
2 tsk. spidskommen
2 tsk. salt, peber
3 fra 18 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Riv kartoflerne ned i et viskestykke og vrid, vrid, VRID væden fra

2
Færdig

Riv løg groft og hvidløg fint

3
Færdig

Rør alle ingredienser sammen i en skål

4
Færdig

Form med hænderne 9-10 flade, halvtykke pandekager direkte på et stykke bagepapir - de er ret fugtige, men hæver jo ikke, så de kan stå tæt sammen

5
Færdig

Bag 30 minutter midt i en 225 grader varm ovn

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Traditionel gyros - græsk shawarma
forrige
Opskrift: Traditionel gyros – græsk shawarma
Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad
næste
Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad
Opskrift: Traditionel gyros - græsk shawarma
forrige
Opskrift: Traditionel gyros – græsk shawarma
Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad
næste
Opskrift: BBQ-kyllingelår i fad

Tilføj Din Kommentar