Pulled pork tilbehør

Det klassiske pulled pork tilbehør er naturligvis hjemmebagte burgerboller, hjemmelavet coleslaw og en mumset hjemmelavet barbecue-dressing. Så er successen med garanti hjemme. Men i stedet for burgerboller kan du sagtens servere hjemmebagte pitabrød, tyrkiske fladbrød, ovnfritter eller sellerifritter. I stedet for coleslaw smager en råkost med spidskål og/eller en agurkesalat godt. Og i stedet for den sædvanlige dressing kan du prøve med en mild myntedressing, en vild habanero hot sauce eller sådan en hyggelig tomatbaseret chiliolie, som du finder på shawarma-barerne. Har du pulled pork til overs efter det første orgie, kan du hoppe ud i en omgang pulled pork dagen derpå.

Opskrift: Halvstærk chiliolie med tomat

Tilberedningstid 10 minutter
Skal man kalde det chiliolie, chilipasta eller chilisauce? Tja, når man sidder dér hos den lokale kebabsnedker med albuerne hvilende på det hastigt aftørrede formicabord , tænker man måske mere...
2.443 visninger

Opskrift: Skønne sellerifritter

Tilberedningstid 45 minutter
I mormors tid brugte man mest selleri i supper. Senere kom selleribøffer og sellerimos. Og i dag har vi selvfølgelig fået sellerifritter. En tur i ovnen gør sellerien sød og...
744 visninger