Opskrift: Spicy Twists Habanero Hot Sauce
med bagt hvidløg, æbleeddike og paprika

0 0
Opskrift: Spicy Twists Habanero Hot Sauce

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
2 røde habanero-chilier
2 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
3 spsk. vand
2 spsk. æbleeddike
1 tsk. paprika
1 tsk. brun farin
1 tsk. salt
1 tsk. Atamon

Hjemmelavet Tabasco - bare meget lækrere

Tilhører:
  • Stærk mad
  • Vegansk mad
  • Vegetarretter

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Bruger du somme tider Tabasco eller andre stærke sovser i din mad? Så må du prøve Spicy Twists Habanero Hot Sauce! Den er dejligt stærk, men på en rolig måde – rund i smagen uden at være sur og hidsig.

Ja, selvfølgelig er vores hot sauce HOT: Den er jo brygget på en af verdens stærkeste chilier. Men dels fjerner vi frøene indeni (de er ulideligt stærke), dels bager vi chilier og hvidløg hurtigt i ovnen, og pludselig er vi nede i en styrke, hvor de fleste kan være med.

Spicy Twists Habanero Hot Sauce er et scoop i gryderetter som chili con carne og chili sin carne. Samt i burgere og shawarmaer, i din bloody mary og på spejlægget søndag morgen med tømmermænd. Kort sagt, i alle sammenhænge, hvor du ellers vil bruge Tabasco eller andre brandbare væsker.

Som navnet på vores hot sauce svagt antyder, kommer det varme sus fra habanero-chilier. De ligner egentlig bare små, nuttede røde-gule-grønne peberfrugter, men tag ikke fejl: Habaneros er seriøst stærke! Som du måske ved, måles stærke råvarer efter den såkaldte scoville-skala. Her ligger de pænt stærke jalapenos på sølle 2.500-10.000 scoville, mens en effektiv cayennepeber kan snige sig op på 50.000 scoville. Men hold nu fast: Habanero-chilien nærmer sig svimlende 300.000 scoville!

Faktisk er habaneros så stærke, at du kun bør skære i dem med handsker på. Saften svier som ind i helvede. Du må aldrig, ALDRIG, få saften i øjnene.

Nok om det. For habaneros smager så forbandet godt, at det ikke bør afholde dig fra at bruge dem i maden (i små kvanta) og til at frembringe denne hot sauce af. De er langt mere frugtagtige og nuancerede i smagen end de sædvanlige chilier, vi ellers bruger her til lands. Derfor skal du unde dig selv at købe et par habaneros, når du kan få fat på nogle hos din grøntpusher.

Som du kan se på billedet, får du kun en lille dosis hot sauce ud af denne portion. Men bare rolig, den beskedne mængde rækker længere, end du måske lige tror…

Ingredienser

Antal personer:
2 røde habanero-chilier
2 fed hvidløg
3 spsk. olivenolie
3 spsk. vand
2 spsk. æbleeddike
1 tsk. paprika
1 tsk. brun farin
1 tsk. salt
1 tsk. Atamon
1 fra 1 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Tag handsker på og befri chilierne for kerner og stilk - halvér dem

2
Færdig

Pil hvidløg

3
Færdig

Bag chilier og hvidløg 25 minutter i en 175 grader varm ovn

4
Færdig

Blend alle ingredienser

5
Færdig

Hæld på glas eller flaske, der er skyllet med Atamon og har tætsluttende låg

6
Færdig

Skal opbevares på køl og kan holde mindst 1 måned

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Klassiske rabarbermuffins
forrige
Opskrift: Klassiske rabarbermuffins
Opskrift: Chilikylling på grill
næste
Opskrift: Chilikylling på grill
Opskrift: Klassiske rabarbermuffins
forrige
Opskrift: Klassiske rabarbermuffins
Opskrift: Chilikylling på grill
næste
Opskrift: Chilikylling på grill

Tilføj Din Kommentar