Ingredienser
-
Kødsovs
-
3 spsk. olie
-
3 løg
-
3 fed hvidløg
-
3 stængler blegselleri
-
2 gulerødder
-
2 røde peberfrugter
-
500 g hakket oksekød
-
500 g tomater
-
2 spsk. salvie, friskhakket eller tørret
-
2 spsk. balsamico
-
2 tsk. salt
-
1 tsk. chiliflager
-
Blomkålsris
-
1 blomkål
-
Kogende vand
-
Purløgsolie
-
1 bdt. purløg
-
0.5 dl olivenolie
-
0.5 tsk. salt
Et par ord om vores opskrift
Atkins-kuren er en af verdens mest udbredte slankekure. Her handler det blandt andet om at spise protein (fx kød og æg), fiberrige grøntsager og sundt fedtstof. Til gengæld skal du undgå sukker, transfedtsyrer og raffineret mel.
Normalt ville man jo spise en god italiensk kødsovs med pasta – men det meste pasta indeholder raffineret mel. Derfor foreslår vi en anden slags tilbehør, nemlig de lynhurtige og fiberrige blomkålsris – rørt med en nem purløgsolie.
Dette måltid passer altså perfekt ind i Atkins-kuren: Du får kød, grøntsager fyldt med kostfibre og sundt fedtstof (olivenolie). Samtidig undgår du sukker og stivelse.
I en ægte italiensk kødsovs kræves en soffrito, dvs. den hellige treenighed af stegte løg, gulerødder og blegselleri. Vi supplerer med hvidløg og rød peber, mens smagsgiverne er salvie, chili og balsamico. I den autentiske sovs skal der desuden en passata (purerede tomater), som vi erstatter med friske tomater.
Kødsovsen bliver dejligt frisk i smagen og ligger langt lettere i maven end de traditionelle kødsovser, vi plejer at spise her til lands.
Blomkålsris er let, sundt og vanvittigt velsmagende tilbehør til alt muligt (se fx vores blomkålsris med karry). Den rå blomkål køres til “ris” i foodprocessoren, overhældes med kogende vand og skal herefter trække 2 minutter. Så er der serveret.
Vi foreslår at røre blomkålsrisen med en lynhurtig purløgsolie, både for synets og smagens skyld. Den består af purløg, olie og salt, der stavblendes 1 minut.
Ingredienser
Kødsovs |
|
3 spsk. olie | |
3 løg | |
3 fed hvidløg | |
3 stængler blegselleri | |
2 gulerødder | |
2 røde peberfrugter | |
500 g hakket oksekød | |
500 g tomater | |
2 spsk. salvie, friskhakket eller tørret | |
2 spsk. balsamico | |
2 tsk. salt | |
1 tsk. chiliflager | |
Blomkålsris |
|
1 blomkål | |
Kogende vand | |
Purløgsolie |
|
1 bdt. purløg | |
0.5 dl olivenolie | |
0.5 tsk. salt |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Varm olien op i en gryde ved middelvarme og tilsæt løg, hvidløg, blegselleri, gulerødder og peberfrugter skåret i fine tern |
2
Færdig
|
Steg i mindst 10-15 minutter, til meget af væden er fordampet, og grøntsagerne begynder at klæbe til bunden af gryden |
3
Færdig
|
Tilsæt det hakkede oksekød og steg med, til kødet er smuldret |
4
Færdig
|
Tilsæt de øvrige ingredienser (tomaterne i fine tern), læg låg på gryden og lad simre 15 minutter |
5
Færdig
|
Imens laver du blomkålsris og purløgsolie: |
6
Færdig
|
Del blomkålen i buketter og kør til ”ris” i foodprocessoren |
7
Færdig
|
Overhæld blomkålsrisen med rigeligt kogende vand og lad trække mindst 2 minutter – si vandet fra |
8
Færdig
|
Klip purløg i små stykker og stavblend med olie og salt, til purløgsolien er jævn og fin |
9
Færdig
|
Rør purløgsolien i de lune blomkålsris og servér som tilbehør til den gode kødsovs |