Opskrift: Stuvede grøntsager med esdragon
- glaskål, gulerødder, ærter og forårsløg

0 0
Opskrift: Stuvede grøntsager med esdragon

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
1 glaskål
4 gulerødder
200 g ærter
1 bdt. forårsløg
6 dl hønsebouillon
40 g smør
4 spsk. mel
1 spsk. esdragon
Salt, peber

Verdens bedste tilbehør til frikadeller og farspandekage

Ingredienser

Et par ord om vores opskrift

Del

Stuvede grøntsager er det mest geniale tilbehør til alle danskernes livretter: Frikadeller, krebinetter, koteletter, hakkebøffer og farspandekage.

Det smarte ved stuvede grøntsager er nemlig, at du både får flere forskellige slags grøntsager OG sovs på tallerkenen på én gang. Så nu mangler du faktisk bare de små, kogte kartofler.

Se også vores opskrifter på stuvet hvidkål og flødestuvede kartofler.

Denne omgang stuvede grøntsager består af glaskål, gulerødder, ærter og forårsløg. Glaskålen bliver netop lidt glasagtig at se på, når den bliver kogt let; smagen er mild og behagelig.

De 3 andre grøntsager ligger lige til højrebenet i en grøntsagsstuvning. Tricket er, at give alle 4 slags grøntsager præcis så meget (eller snarere lidt) varme, så de bliver møre uden at være udkogte. Der skal være en smule bid i.

Normalt laver man stuvning af mælk eller fløde, jævning, salt og peber. Sådan gjorde mormor i hvert fald.

Vi foreslår at koge grøntsagerne i hønsebouillon, jævne med en smørbolle og smage stuvningen til med det skønne bearnaisekrydderi esdragon. Det er bare mums.

Ingredienser

Antal personer:
1 glaskål
4 gulerødder
200 g ærter
1 bdt. forårsløg
6 dl hønsebouillon
40 g smør
4 spsk. mel
1 spsk. esdragon
Salt, peber
2 fra 2 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Start med at forberede grøntsagerne: Skræl glaskålen og skær glaskål og gulerødder i 1 x 1 cm små tern - skær forårsløgene i 1 cm stykker

2
Færdig

Kog glaskål og gulerødder 5 minutter under låg i den kogende bouillon

3
Færdig

Ælt smør og mel sammen til en smørbolle

4
Færdig

Rør smørbollen ud i bouillonen og tilsæt ærter og forårsløg

5
Færdig

Kog 2 minutter uden låg

6
Færdig

Tag gryden af varmen og rør knust esdragon + lidt salt og peber i

7
Færdig

Servér straks

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Opskrift: Oksemørbrad på grill
forrige
Opskrift: Oksemørbrad på grill
Opskrift: Autentisk italiensk kødsovs
næste
Opskrift: Autentisk italiensk kødsovs
Opskrift: Oksemørbrad på grill
forrige
Opskrift: Oksemørbrad på grill
Opskrift: Autentisk italiensk kødsovs
næste
Opskrift: Autentisk italiensk kødsovs

Tilføj Din Kommentar