Ingredienser
-
1 blomkålshoved
-
50 g smør
-
3 spsk. mel
-
2 dl mælk
-
4 æg
-
250 g kogt skinke, i tern
-
1 tsk. salt
-
1 muskatnød, revet
-
1 dl rasp
-
50 g parmesan, revet
Et par ord om vores opskrift
Hvis du aldrig har lavet gratin før, bæver du måske ved tanken om, hvordan du skal få den lige så luftig indeni og sprød udenpå som hos din mor eller mormor. Bare rolig, det er lige ud ad landevejen.
Æggene hæver af sig selv inde i ovnen og gør gratinen luftig. Raspen får en masse varme og bliver sprød. Og så er sagen jo klar, ikke sandt? Følg opskriften til punkt og prikke, så kan det ikke gå galt.
I forhold til mormors opskrift har vi tilføjet en smule parmesan på toppen. Det gør gratinen endnu mere mumset. Vi bruger nok også lidt mere muskat end mormor, men det hyggelige krydderi smager simpelt hen så godt sammen med blomkål. Måske puttede mormor heller ikke skinke i sin gratin – det gør vi, men du bestemmer selv: Blomkålsgratin kan sagtens spises uden kød.
Du kan enten bruge blomkålsgratin som tilbehør til fx frikadeller eller andre kødretter. Eller du kan servere gratinen som hovedret med en råkost eller grøn salat til.
Ingredienser
1 blomkålshoved | |
50 g smør | |
3 spsk. mel | |
2 dl mælk | |
4 æg | |
250 g kogt skinke, i tern | |
1 tsk. salt | |
1 muskatnød, revet | |
1 dl rasp | |
50 g parmesan, revet |
Sådan gør du
1
Færdig
|
Del blomkålshoved inkl. stok i små buketter |
2
Færdig
|
Kog blomkålen 3 minutter i letsaltet vand - gem 1 dl af kogevandet |
3
Færdig
|
Smelt smørret og pisk mel i |
4
Færdig
|
Pisk kogevand og mælk i og lad småkoge et par minutter, til sovsen er tyk |
5
Færdig
|
Skil æggene i blommer og hvider |
6
Færdig
|
Tag gryden af ilden og pisk æggeblommerne i |
7
Færdig
|
Vend blomkål og skinke i sovsen |
8
Færdig
|
Krydr med salt, peber og muskat |
9
Færdig
|
Pisk æggehviderne stive og vend i sovsen |
10
Færdig
|
Smør et ovnfast fad og fordel 1/2 dl rasp rundt i fadet |
11
Færdig
|
Hæld sovsen med blomkål osv. ned i fadet |
12
Færdig
|
Drys først ost og så resten af raspen over |
13
Færdig
|
Bag gratinen 40 minutter på næstnederste rille i en 200 grader varm ovn |