Opskrift: Nemme gammeldags pandekager

0 0
Opskrift: Nemme gammeldags pandekager

Del det på dine sociale medier:

Eller du kan bare kopiere og dele denne URL

Ingredienser

Antal personer:
Pandekagedej
150 g mel
4 dl mælk
3 æg
1 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
0.5 tsk. salt
Til stegning
50 g smør
Tilhører:
  • Nem og hurtig mad

Ingredienser

  • Pandekagedej

  • Til stegning

Et par ord om vores opskrift

Del

Værsgo, her kommer den nemmeste og bedste opskrift på klassiske pandekager, som du altid har savnet. Pandekagedejen tager 2 minutter at røre sammen, og herefter skal du bare stege de lækre, tynde pandekager, som du plejer. De smager helt fantastisk af smør og gode sager.

Læs mere om de nemme tynde pandekager efter opskriften.

Ingredienser

Antal personer:
Pandekagedej
150 g mel
4 dl mælk
3 æg
1 spsk. sukker
1 tsk. vaniljesukker
0.5 tsk. salt
Til stegning
50 g smør
4 fra 34 stemmer

Sådan gør du

1
Færdig

Hæld alle ingredienser til pandekagedej i en skål og pisk, til der ikke er flere klumper

2
Færdig

Varm en pande op ved middelhøj varme og tilsæt 1/10 af smørret (ud af grundportionen bliver der 9-10 store pandekager)

3
Færdig

Når smørret er smeltet og bruset af, fordeles ca. 3/4 dl dej ud over panden

4
Færdig

Når dejen er størknet, og kanten er lysebrun, vendes pandekagen og steges ca. 2 minutter på den anden side

5
Færdig

Steg resten af pandekagerne på samme måde

Den bedste opskrift på gammeldags tynde pandekager

Har du altid savnet en nem opskrift på pandekager, som er hurtige at lave, som bliver fint tynde, og som smager fuldkommen som på en god restaurant…? Så behøver du ikke lede længere.

Lad os røbe et par hemmeligheder om, hvordan du laver de perfekte pandekager:

  1. Hurtig pandekagedej. Med en helt almindelig el-mikser eller et piskeris kan du piske alle ingredienser sammen på 2 minutter – på én gang. Du behøver ikke først blande de tørre ingredienser, og så tilsætte mælken lidt efter lidt, og til sidst piske æggene i, som mange opskrifter anbefaler. Det gør ingen forskel for den færdige pandekagedej, om du pisker alting sammen på én gang eller i etaper.
  2. Lind pandekagedej. Hvis du vil have lækre, tynde pandekager, er du nødt til at starte med en lækker, tynd pandekagedej. Det betyder relativt meget mælk og relativt mange æg. Mælken gør dejen tynd, æggene får den til at hænge sammen. Mange opskrifter angiver 3 dl mælk til 150 g mel, men med 4 dl mælk opnår du en tyndere dej, der er lettere at fordele over hele panden.
  3. Stegning med smør. Det er især det salte smør, der giver pandekagerne deres fantastiske smag. Mange opskrifter opererer med at hælde smeltet smør i pandekagedejen, men du opnår langt bedre smørsmag – og en nemmere håndtering af pandekagerne på panden – hvis du bruger alt smørret til stegning. Del 50 g smør i 10 små stykker, som du hælder på den varme pande inden stegning af hver pandekage.
  4. Præcis mængde dej hver gang. I stedet for at hælde dejen på panden efter øjemål får du en stabel langt mere ensartede pandekager ved at benytte præcis den samme mængde dej til hver pandekage. Prøv fx med ¾ dl dej pr. pandekage – hvis det passer med størrelsen på din pande.

Et par ord om smag og fyld i pandekagerne

Der er naturligvis mange meninger om, hvordan den perfekte pandekage skal smage.

Dagens opskrift tager udgangspunkt i en klassisk pandekage, hvor smagen er rund, mild og ikke stjæler billedet fra fyldet, der skal i senere. Smagsgiverne er en smule sukker, lidt vaniljesukker og en anelse salt. Hertil kommer smørsmagen fra stegningen.

Du kan skrue op eller ned for sødmen ved at bruge mere eller mindre sukker. Du kan få en mere markant vaniljesmag med ægte vaniljekorn. Du kan friske smagen op med citronskal eller appelsinskal. Du kan krydre dejen yderligere med stødt kardemomme, muskatnød eller kanel. Prøv dig frem.

Ønsker du at bruge pandekagerne som madpandekager – rullet omkring kødfyld og salat – kan du snildt droppe sukker og vanilje i dejen.

Du har sikkert noget fyld, som altid skal i dine pandekager – is & syltetøj, appelsinsovs & ristede nøddeflager, smør & sukker… Men her får en idé, som gør lykke hos store og små:

Flydende honning & ristet kokosmel (samt evt. tynde skiver banan) – det er som at smage de afsindigt lækre pandekager, man får serveret ude i Asien!

Spicy Twist

Spicy Twist er blandt Danmarks største madblogs med mere end 1.600 gennemprøvede opskrifter. Vi vil gerne inspirere danskerne til at bruge flere krydderier og friske krydderurter, så hver dag bliver en fest for smagsløgene. Samtidig prøver vi at forenkle de klassiske opskrifter og gøre det lettere at lave god mad. Læs mere om os.

Tomatcarpaccio som sommersalat
forrige
Opskrift: Tomatcarpaccio som sommersalat
næste
Opskrift: Vietnamesisk glaskålsalat – gỏi bắp cải
Tomatcarpaccio som sommersalat
forrige
Opskrift: Tomatcarpaccio som sommersalat
næste
Opskrift: Vietnamesisk glaskålsalat – gỏi bắp cải

2 Comments Skjul kommentarer

Hej Susan

Prøv at skrive gluten i søgefeltet, så kommer der en hel del opskrifter uden gluten

Appetitlige hilsener fra Spicy Twist

Tilføj Din Kommentar